Hedder man dronning Margrethe, kronprins Frederik eller prins Joachim til fornavn følger helt automatisk en lang række royale privilegier.
Straf- og skattefrihed, økonomisk bistand og gratis tag over hovedet er nogle af de mange fordele, der også rækker tusindvis af meter op i den tynde luft.
Se også: Rige venner sikrer Jokke-film med hemmeligt beløb
På en ruteflyver fra København til Paris fik prinsesse Marie i dag særbehandling af SAS' flypersonale, der var dybt optaget af at overservicere hende.
Det faldt Jonny, der var ombord på flyet, men som dog ikke ønsker sit efternavn frem i Ekstra Bladet af hensyn til sit job, for brystet.
- De (stewardesserne, red.) rendte rundt om hende som teenagepiger til en Justin Bieber-koncert.
- Jeg tror, at de var henne hos hende seks gange eller sådan noget, og hun virkede faktisk opgivende til sidst, siger han.
Jonny fortæller, at han og andre 'almindelige' passagerer desuden måtte nøjes med et plastikglas, der er ubehageligt at drikke af, mens prinsesse Marie som den eneste fik serveret sine drikkevarer i et almindeligt glas.
Joachim får 300.000 i lommepenge: - Jeg har rigeligt at se til
Jonny fløj på businessclass og sad på samme række som prinsesse Marie.
SAS oplyser over for Ekstra Bladet, at flypersonalet desuden kan finde på at servicere de kongelige iført hvide handsker, at kongelige får lov til at boarde flyet til sidst, så de ikke skal vente i kø, og at kongelige bliver tituleret eksempelvis 'deres højhed'.
For Jonny er SAS' forskelsbehandling et principielt spørgsmål.
- Jeg synes, at forskelsbehandlingen er til grin.
- Hun er ikke mere end os andre. Hun er et menneske af kød og blød, siger Jonny.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.