Rige venner kom syg prins Henrik til undsætning

Ifølge flysitet check-in.dk blev prins Henrik fløjet hjem af Air Alsie i et fly ejet af den danske virksomhed Danfoss. Det er et udtryk for kongehusets gave-økonomi, mener ekspert

Prins Henrik er netop nu indlagt på Rigshospitalet. Foto: Anthon Unger
Prins Henrik er netop nu indlagt på Rigshospitalet. Foto: Anthon Unger

Det var ikke et helt almindeligt fly, der lørdag eftermiddag gik i luften fra Sønderborg med kurs mod den egyptiske by Sharm el-Sheikh og senere rettede snuden tilbage mod Danmark.

Jetflyet af typen Dassault Falcon 8X havde en helt særlig mission; at fragte prins Henrik hjem, hvor han søndag aften blev indlagt på Rigshospitalet.

Det skriver flysitet check-in.dk.

Flyet, der er ejet af Danfoss, bliver disponeret af flyselskabet Air Alsie, men hverken kongehuset eller Air Alsie ønsker at bekræfte mediets oplysninger over for Ekstra Bladet.

- Vi udtaler os ikke om de kongeliges rejsemetoder. For nuværende har vi ikke yderligere at tilføje end pressemeddelelsen, hvori det fremgår, at prinsen er kommet hjem til Danmark, hvor han er indlagt og i de kommende dage vil gennemgå yderligere undersøgelser på Rigshospitalet, lyder det fra kongehusets kommunikationsafdeling.

Se også: Derfor fortæller kongehuset om prins Henriks sygdom

Virksomheder køber sig adgang
At kongehuset har en nær relation til familierne bag store danske virksomheder som Lego, Danfoss og Ecco er ikke nyt. Det var disse tre, der købte Schackenborg Slot af prins Joachim i 2014 og omdannede det til en fond, ligesom kongehuset ved flere lejligheder har lånt privatfly af Lego- og Danfoss-familien.

Se også: Prinsens nære ven fløj hjem med Henrik: - Vi var sammen indtil for få timer siden

Når prins Henrik nu fragtes hjem af en Danfoss-ejet flyvemaskine, kan det være problematisk. Det mener sociolog og adjunkt ved Copenhagen Business School og forfatter til bogen ’Magteliten’ Christoph Houman Ellersgaard.

- Som vi har set før, er der en gaveøkonomi, hvor man ved at give kongehuset gaver, kommer tættere på kongehuset og deres kreds, siger han.

Prins Henrik er til stede ved åbning af Fredensborg Bådfart. Skipperhuset, Fredensborg. Foto: Anthon Unger/Ritzau Foto Kendte Så ond er Henriks demens

Prins Henrik sammen med vennen Enan Galaly, der rejste sammen med prinsen hjem til Danmark, hvor prins Henrik søndag blev indlagt på Rigshospitalet. Foto: Michael Stub
Prins Henrik sammen med vennen Enan Galaly, der rejste sammen med prinsen hjem til Danmark, hvor prins Henrik søndag blev indlagt på Rigshospitalet. Foto: Michael Stub

Maskinen lettede søndag fra Sharm el-Sheikh og landede på dansk jord klokken 17.40 efter en rejse på fem timer og ni minutter. Halvanden time senere udsendte kongehuset en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at prins Henrik var rejst hjem til Danmark og var blevet indlagt på Rigshospitalet.

Kongehuset ønsker ikke at bekræfte over for Ekstra Bladet, hvornår prinsen landede på dansk jord.

Timm Vladimir viste skæve gulerødder frem for prinsessen. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kongelige - 18. jan. 2018 - kl. 15:25 Det ta'r kun seks minutter - og kongehuset vil IKKE ha' du bli'r lidt længere...

Christoph Houman Ellersgaard fortæller, at en virksomhed som Danfoss allerede nyder særlige privilegier som ven af kongehuset.

- Danfoss- og Lego-familien har fået en officiel kongelig titel som kammerherre og er anerkendt som en del af hoffet på baggrund af de her gaver, og det betyder, at de er garanteret adgang, når der kommer udenlandske statsoverhoveder på besøg. På den måde kan man sige, at man køber sig ind i en del af staten, og det betyder, at når kongehuset låner de her fly, som man også har set før, giver det nogle problemer, siger han.

Promoveres af kongehuset
Christoph Houman Ellersgaard understreger en række forbehold. Flyvningen kan være sket akut, og den kan også være gennemført uden bagtanke, forklares det.

Se også: Efter rædselsår: Rørt Margrethe takker danskerne

Dog giver venskabet store koncerner en åbenlys fordel.

- Det betyder at vi kan se, at kongehuset ved en lang række arrangementer har bidraget til at promovere dem i forskellige lande. Det bidrager til deres markedsføring, og hvis man skal ind på et marked, og der er et erhvervsfremstød eller lignende, kan man gennem kongehuset sikre sig, at man møder landets præsident eller overhoved, og så giver det en form for adgang, forklarer Christoph Houman Ellersgaard.

Ekstra Bladet har spurgt kongehuset, om prins Henrik blev fløjet hjem af den Danfoss-ejede maskine, men heller ikke det ønsker man at oplyse.

282 kommentarer
Vis kommentarer