Røde tal hos Margrethe: Fødselsdagsfest kostede kassen

Dronning Magrethes fødselsdag medvirkede til, at kongehuset i 2015 måtte notere et minus i regnskabet

Tilbage i 2015 var der stor fejring på Amalienborg. Se mere her

2015 var et dyrt år for det danske kongehus, der brugte flere penge, end der kom ind. Mange istandsættelser og dronningens 75-års fødselsdag er blandt de tunge poster.

Samlet modtog dronningen, kong Henrik og prinsesse Benedikte 78,4 millioner kroner fra staten i 2015 og dertil kunne lægges 2,5 millioner kroner i andre indtægter. Da alle udgifter var betalt, bød året på et underskud på 4,2 millioner kroner.

Her er pensionisten i lune Italien. (Privatfoto) Samfund - 20. feb. 2016 - kl. 06:33 Flertal til pensionisten Henrik: Gå ned i løn

- I 2015 blev Hendes Majestæt Dronningen 75 år, og fødselsdagen blev fejret ved flere forskellige arrangementer, hvilket ses i stigningen i de repræsentative omkostninger.

- Endvidere har der været afholdt en del omkostninger til bygningsistandsættelse og indretning, skriver kongehuset i sit regnskab.

De repræsentative omkostninger steg med 1,9 millioner kroner til 5,8 millioner kroner grundet fødselsdagen, mens posten 'modernisering og vedligehold', der dækker istandsættelserne, steg med 3,3 millioner kroner til 4,2 millioner.

Specielt en istandsættelse af Garderstalden bag Det Gule Palæ har kostet penge, og så er der malet vinduer på Fredensborg Slot i Nordsjælland, der blev bygget som et jagtslot for Frederik IV i 1722.

Mary er mere end almindeligt glad for tasker. (Arkivfoto: Hanne Juul/All Over). Kendte Se vanvittigt billed-galleri: Her er alle Marys dyre tasker

Fredensborg Slot, der ligger ud til Esrum Sø, er regentparrets mest brugte residens efter Amalienborg.

Kongehusets omkring 100 ansatte delte en løn på 49,4 millioner kroner, hvilket var på niveau med 2014.

- Hovedparten af medarbejderne udfører en række serviceopgaver: Betjening, kørsel, rengøring, vask, tilberedning af mad, pasning og træning af heste samt værkstedsfunktioner, skriver Kongehuset.

Se også: Dronningen og kongehuset får mere i løn i 2016

Regentparret fik samtidig 10,2 millioner kroner til selv at disponere over i det såkaldte rammebeløb.

- Beløbet dækker udgifter til løn samt vare- og tjenesteydelser af ikke officiel karakter, skriver Kongehuset.

Kongehuset havde dog 20,4 millioner kroner på kistebunden ved årets start, så underskuddet bliver dækket af egenkapitalen, der falder til 16,2 millioner kroner.

Dronning Margrethe og prins Henrik har en velvoksen formue. (Arkivfoto: Jesper Stormly Hansen). Kendte Har sparet 20,4 millioner sammen

72 kommentarer
Vis kommentarer