Sådan kommer sikret Amalienborg til at se ud

Arbejdet med at terrorsikre slotspladsen er allerede startet. Hvad det kommer til at koste er en hemmelighed

Amalienborg skal nu terrorsikres, men betyder det at garderne er i fare for at blive arbejdsløse? Ekstra Bladets udsendte undersøger nærmere. Video: Alexander Klug.

For en uge siden startede Slots- og Kulturstyrelsen arbejdet med at sikre Amalienborg Slotsplads mod angreb mod folkemængden med køretøjer.

13 pullerter i hver af slotspladsens ind- og udgange skal sikre, at der ikke kan komme biler og lastvogne ind mellem bygningerne, hvor den kongelige familie har deres københavner-residens.

- Det sker på baggrund af en rapport fra PET i 2017. De har, på baggrund af de hændelser der har været i udlandet, anbefalet, at pladsen bliver sikret. Vi har gjort det samme på flere andre pladser rundt om i København - blandt andet foran Christiansborg, siger Palle Kristoffersen, der er projektchef for sikringen.

Arbejdet forventes færdigt inden Dronningens fødselsdag 16. april.
Arbejdet forventes færdigt inden Dronningens fødselsdag 16. april.

Se også: Frygt for terror: Nu skal Amalienborg sikres

De midterste pullerter vil kunne sænkes således, at kongefamilien og andre der har gyldige ærinder på slotspladsen kan komme ind og ud, som de plejer.

- Garden vil kunne gå som i dag og der vil fortsat kunne køre kareter ind og ud af slotspladsen, men folkemængden vil være bedre sikret ved arrangementer som fødselsdage og sådan noget, siger Palle Kristoffersen, der kalder sikringen en forudsætning for, at man i fremtiden vil kunne komme helt tæt på slottets mure.

Der skal i alt 52 pullerter til at sikre Amalienborg Slotsplads. Foto: Slots- og kulturstyrelsen
Der skal i alt 52 pullerter til at sikre Amalienborg Slotsplads. Foto: Slots- og kulturstyrelsen

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen sagde tidligere i dag til Ekstra Bladet, at det er både ærgerligt og underligt, at man vælger at sikre slotspladsen.

- Amalienborg Slotsplads er med dens trafik et symbol på den fred og fordragelighed, som Danmark står for. Ved at lave sådan et Fort Knox sender man et signal om, at vi er i fare, og at det kun er at spørgsmål om minutter, før bomberne regner ned over os. Det er virkelig et underligt og ærgerligt signal at sende.

Tirsdag blev det meldt ud, at Amalienborg slotsplads skal terrorsikres permanent. Foto: Ritzau Scanpix/Ida Marie Odgaard Danske kongelige - 10. sep. 2019 - kl. 09:24 Tidligere PET-chef om terrorsikring: Underligt og ærgerligt

Arbejdet med de i alt 52 pullerter ventes færdigt 1. april 2020. De to brolæggere Martin og Tommy synes, at det er en fin idé.

- Det er sikkert nødvendigt for at passe på hende derinde. Og samtidig kommer der helt nye brosten på pladsen, og det giver meget god mening, lyder det fra Tommy, mens han hamrer de store brosten i jorden.

Arbejdet skrider fremad. Foto: Linda Johansen.
Arbejdet skrider fremad. Foto: Linda Johansen.
 

Ikke tilladt at køre på Amalienborg
Rettelse: Københavns Kommune oplyser, at kørsel er tilladt over Amalienborg Slotsplads for alle biler under to tons. Palle Kristoffersen og Ekstra Bladet beklager fejlen.
Hendes Majesæt Dronning Margrethe ruller til turisternes jubel hen over Amalienborg Slotsplads i Store Krone, en Rolls-Royce bygget i 1958 og anskaffet af Frederik d.9.

Dronningen i kongekronen. Foto: Mats Magnussen
Dronningen i kongekronen. Foto: Mats Magnussen

Da Dronningen er væk, kommer flere privatbiler og taxaer ind ad samme vej. Selvom det kun er 'arbejdskørsel til slottet', der er tilladt, er slotspladsen en populær og attraktiv smutvej for mange.

Flere bilister ser da også overraskede ud, da de bliver konfronteret med færdselsreglerne på stedet. Det kan være svært at se, men uden for Amalienborg fremgår det på et lille blåt skilt, at der er tale om en gågade.

Skiltet viser, at det er forbudt at køre på slotspladsen. Foto: Linda Johansen.
Skiltet viser, at det er forbudt at køre på slotspladsen. Foto: Linda Johansen.

Vognmanden Mohammad Jakoby er en af de mange, der benytter pladsen som gennemkørsel.

- Jeg vidste ikke, at det var ulovligt at køre igennem her, men så er det nok meget godt, at de sætter noget afspærring op, siger Mohammad Jakoby.

Mohammad Jacoby i sin taxa. Foto: Linda Johansen.
Mohammad Jacoby i sin taxa. Foto: Linda Johansen.

Men bilisternes undskyldning køber Palle Kristoffersen ikke:

- Når man er i trafikken, skal man følge skiltene. Så man kan godt sige, at vi nu laver en fysisk udgave af de regler, der altid har eksisteret, siger Palle Kristoffersen, mens han skuffet ser på de mange biler, der kører igennem.

Her ses en skolevogn på vej ind på Amalienborg Slotsplads. Foto: Linda Johansen
Her ses en skolevogn på vej ind på Amalienborg Slotsplads. Foto: Linda Johansen
 

Hvad det kommer til at koste at følge PETs anbefaling om sikring af slotspladsen, må projektchefen ikke sige noget om.

- Det er helt normalt, at når det handler om sikkerhed, så holdes prisen hemmelig - også af sikkerhedsmæssige grunde, siger han.

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere