Tårnhøjt forbrug: Kongehuset brugte 48,4 millioner i 2017

Trods det høje beløb brugte de kongelige lidt færre penge i 2017 sammenlignet med året før

Den danske kongefamilie har købt varer og tjenesteydelser for knap 50 millioner i 2017, viser en aktindsigt. Foto: Philip Davali
Den danske kongefamilie har købt varer og tjenesteydelser for knap 50 millioner i 2017, viser en aktindsigt. Foto: Philip Davali

Ingen kvaler, apanagen betaler.

Kongehuset gør sit til at holde gang i den danske økonomi. Dog har de kongelige i det foregående år skruet en smule ned for deres forbrug.

Det viser en aktindsigt fra Statsministeriet, som Ekstra Bladet har fået, i den momsrefusion, medlemmerne af kongehuset får af den danske stat.

Hver gang de kongelige køber en vare eller en tjenesteydelse, der er belagt med moms, får de momsen refunderet af skatteyderne, og nye tal for 2017 viser, at de kronede hoveder til sammen modtog 9.682.091 kroner i momsrefusion.

Det svarer til, at de har købt varer eller tjenesteydelser for svimlende 48.410.455 kroner. Beløbet dækker ikke ansattes løn, der som bekendt ikke betales moms af.

Fakta om momsrefusion

De kongelige er – modsat alle andre danskere – fritaget fra at betale moms.

Når de køber en vare eller en tjenesteydelse, der er belagt med moms, betaler de den fulde pris i første omgang, men sender derefter regnskabet til Statsministeriet, der sørger for, at momsen bliver tilbagebetalt.

De kongelige kan maksimalt afløfte moms af 25 procent af deres respektive årpengebeløb.

Det tal er en smule lavere end 2016, hvor dronning Margrethe, kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie samt prinsesse Benedikte til sammen modtog 9.796.215 kroner kroner i momsrefusion for varer og ydelser svarende til 48.981.075 kroner.

Til sammenligning modtager kongehuset 104.519.052 kroner. i apanage i 2017.

Når medlemmer af kongehuset går på shopping, kan de trække momsen fra. Foto: AP
Når medlemmer af kongehuset går på shopping, kan de trække momsen fra. Foto: AP
 

Dronningen er duks
Det er især Margrethes mådehold, hvis man kan tale om et sådant, der gør, at tallet er lavere end året før. Hun har nemlig skåret sin momsfritagelse fra 7.484.030 kroner til 7.048.083 kroner.

Dermed har hun altså skåret privatforbruget fra 37.420.150 til 35.240.415 kroner. Trods den lille nedgang kan man vist roligt konkludere, at dronningen ikke lider nogen nød. Sidstnævnte beløb svarer til et forbrug på 96.549 kroner - hver eneste dag i året.

Modsat regenten har både kronprinsparret, Joachim og Marie og prinsesse Benedikte brugt en del flere penge sidste år sammenlignet med året før.

Kongehusets apanage 2017

Dronning Margrethe modtog 81.044.316 kroner i apanage i 2017. Af dette beløb gik 10 procent til prins Henrik, og 1,5 procent til prinsesse Benedikte.

Kronprinsparret modtog 19.948.764 kroner.

Prins Joachim modtog 3.525.972 kroner.

I alt: 104.519.052 kroner.

Kilde: Kongehuset.dk

Prins Henrik, dronning Margrethe, kronprinsesse Mary, grev Ingolf, kronprins Frederik, grevinde Alexandra, prins Joachim og prinsesse Benedikte er på finansloven. (Fotocollage: Mogens Flindt, Jakob Jørgensen, Kenneth Meyer, Jens Henrik Daugaard, Anthon Unger) Danske kongelige - 31. maj. 2016 - kl. 21:33 Millionerne ruller ind: Så meget får de kongelige i apanage

Kongelig shop amok
Mary og Frederik har skuet op for forbruget og brugt knap 1,4 millioner kroner mere i 2017 end 2016. I alt købte de varer eller tjenesteydelser for 9.372.605 kroner og fik derfor 1.874.521 kroner i momsrefusion.

Dermed blev sidste år et af de dyreste for det kommende kongepar, men dog ikke det dyreste.

I 2011 var parrets dankort endnu mere glødende, da de brugte ikke mindre end 12.287.142 kroner.

Kronprinsesse Mary har fint råd til at shoppe i den eksklusive modebutik Birger Christensen på Strøget. Foto: Her og Nu
Kronprinsesse Mary har fint råd til at shoppe i den eksklusive modebutik Birger Christensen på Strøget. Foto: Her og Nu
 

I noget mindre skala finder man prinsesse Benedikte, der blev enke i marts, og som ofte fungerer som rigsforstander, når både hendes søster og de to prinser er ude af landet på samme tid.

Af oversigten over momsrefusion fremgår det, at hun fik 165.036 kroner sidste år mod 126.937 kroner året før. Dermed har Benedikte, der er bosiddende i tyske Berleburg, brugt 825.180 kroner i en slags omvendt grænsehandel. Det er 190.495 kroner mere end året før.

Sidst men ikke mindst er der prins Joachim og prinsesse Marie, der har holdt deres forbrug stabilt de seneste to år. I 2017 fik de 594.451 kroner i momsrefusion for varer og tjenesteydelser til 2.972.255 kroner mod 589.301 kroner året før.

De kongeliges momsrefusion

Dronning Margrethe

2017: 7.048.083 kroner

2016: 7.484.030 kroner

2015: 6.892.294 kroner

 

Kronprinsparret

2017: 1.874.521 kroner

2016: 1.595.947 kroner

2015: 1.454.202 kroner

 

Prins Joachim og prinsesse Marie

2017: 594.451 kroner

2016: 589.301 kroner

2015: 852.871 kroner

 

Prinsesse Benedikte

2017: 165.036 kroner

2016: 126.937 kroner

2015: 144.530 kroner

 

De kongeliges momsrefusion i alt

2017: 9.682.091 kroner

2016: 9.796.215 kroner

2015: 9.343.897 kroner

 

Kilde: Statsministeriet

Mary med sin taske fra Birkin. Den koster 575.101,50 kroner. (Arkivfoto: Hanne Juul/All Over). Kendte Én taske til 575.000 kroner
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen