Tidligere PET-chef om terrorsikring: Underligt og ærgerligt

Hans Jørgen Bonnichsen kan slet ikke se logikken i at Slots- og Kulturstyrelsen vil sikre Amalienborg Slotsplads mod terror ved at lukke den af

Ekstra Bladet har søgt svar blandt vagterne hos Den Kongelige Livgarde. Er deres tilstedeværelse ikke nok? Video: Aleksander Krug

- Hvor er det synd!

Sådan lyder Hans Jørgen Bonnichsens første reaktion, da han hører om planerne om, at pladsen foran kongefamiliens københavner-residens skal terrorsikres.

- Amalienborg Slotsplads er med dens trafik et symbol på den fred og fordragelighed, som Danmark står for. Ved at lave sådan et Fort Knox sender man et signal om, at vi er i fare, og at det kun er at spørgsmål om minutter, før bomberne regner ned over os. Det er virkelig et underligt og ærgerligt signal at sende, siger den tidligere PET-chef til Ekstra Bladet.

Se også: Frygt for terror: Nu skal Amalienborg sikres

Amalienborg Slotsplads skal ifølge Slots- og Kulturstyrelsen lukkes for biler, så det kun bliver muligt for gående og cyklister at komme ind på pladsen.

- Det undrer mig virkelig! Jeg kan faktisk slet ikke forstå det, siger Hans Jørgen Bonnichsen, der ikke ved, hvem der har taget initiativet til beslutningen om lukningen af slotspladsen.

Hans Jørgen Bonnichsen mener, at det sender et signal om, at vi er i fare, når slotspladsen terrorsikres. Foto: Jacob Ehrbahn
Hans Jørgen Bonnichsen mener, at det sender et signal om, at vi er i fare, når slotspladsen terrorsikres. Foto: Jacob Ehrbahn

- Men jeg kan ikke forestille mig, at det er mine tidligere og ellers meget fornuftige kollegaer i PET, siger han.

- Med din erfaring, mener du så, at beslutningen bygger på en konkret trussel?

- Nej, det tvivler jeg meget på. Hvis der var en konkret trussel, ville det være hul i hovedet, hvis det ikke var meldt ud, siger Hans Jørgen Bonnichsen, der er dybt bekymret over signalværdien i afspærringen af slotspladsen, der tidligere har åndet fred og idyl.

- Det vil virke stik modsat nu, og det er en skam, siger han.

Sikring af Amalienborg Slotsplads

Det skal ikke længere være muligt at køre i bil ind på Amalienborg Slotsplads. For at øge sikkerheden, når større menneskemængder er samlet, afspærres de fire indfaldsveje til pladsen.

Her kan du blive meget klogere på sikringen:

  • Ved hver af de fire indgange til pladsen placeres 13 pullerter. De er betrukket med bronze og er en meter og tyve centimeter høje.
  • Nogle af pullerterne kan sænkes, så det er muligt at komme ind for biler, der har et nødvendigt ærinde til Amalienborg.
  • Det vil stadig være muligt for gående og cyklister at komme ind på pladsen.
  • Arbejdet skal stå færdigt i begyndelsen af 2020.
  • Arbejdet er sat i gang på baggrund af en anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), som i 2017 opfordrede Københavns Kommune til at etablere "hastighedsdæmpende foranstaltninger" ved Tivoli, Strøget, Rådhuspladsen, Nyhavn, Kongens Nytorv, Amalienborg Slotsplads, Langelinie, Hovedbanegården og Nørreport Station.
  • Siden har der været opsat betonklodser og andre midlertidige foranstaltninger.
  • Lastbiler og andre køretøjer er flere gange blevet brugt ved angreb i udlandet. I 2016 døde 86 mennesker, efter en lastbil på Bastilledagen kørte ind på Promenade des Anglais i Nice.
  • I London, Berlin, Stockholm og Barcelona har gerningsmænd også benyttet køretøjer til angreb.

Kilde: Ritzau, Slots- og Kulturstyrelsen

Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen vil terrorsikringen få den konsekvens, at afstanden mellem den kongelige familie og danskerne vil øges.

- Den danske kongefamilie er kendt for at være meget jordnær og folkelig, og for at folk kan komme meget tæt på. Det kommer man til at bryde med ved terrorsikringen. Men det er et nødvendigt og ikke et overraskende initiativ. Man har set det sammen i mange europæiske hovedstæder efter 11. september. Men det kan ikke undgås, at afstanden mellem folket og kongefamilien bliver større, siger han.

209 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!