TV: Det gør du ALDRIG over for dronningen

En journalist lærte i går, at der er mange ting, man ikke må, hvis man ikke vil irettesættes af Daisy

Se, hvad du skal gøre for at opføre dig korrekt over for dronningen (video: Caroline Clante / Anders Lindved)

Der er visse regler, hvis man skal tale med dronning Margrethe. Hun vil nemlig behandles på en helt bestemt måde af sine undersåtter.

Det lærte en ung BNB-journalist, da han i går blev irettesat af dronningen til et pressemøde, fordi han sagde 'du' i stedet for 'De' til majestæten.

- Undskyld, nu skal jeg ikke være meget sippet, men jeg tror ikke, vi har gået i skole sammen. Så jeg tror ikke, vi er dus, lød det kortfattet fra dronningen.

Kongelige - 13. apr. 2015 - kl. 19:04 TV: Bommert til pressemøde: Her siger han 'du' til dronningen

Men der er langt flere regler end bare tituleringen af dronnningen.

- Der er mange forskellige ting, som man skal være opmærksom, hvis man er i dronningens selskab. Det er alt fra spørgsmål, hilsner og beklædning. Der er simpelthen nogle ting, man bare ikke gør, lyder fra takt og tone-eksperten Inge Corell.

Hun har gennem flere år set, hvor mange mennesker, der ikke overholder god takt og tone.

- Det er vigtigt, at man ved, hvad man skal gøre, for så kan man slappe lidt mere af, siger hun.

Ekstra Bladet har derfor testet, hvad man absolut ikke må gøre i selskab med dronningen. Se klippet ovenover.


Her kan du se interviewet med takt og tone-eksperten Inge Corell

181 kommentarer
Vis kommentarer