Tv-læge om prinsen: - Skal tage medicin resten af livet

Ifølge Peter Qvortrup-Geisling fra Sundhedsmagasinet på DR kan prins Joachims blodprop have været stor

Prins Joachim blev opereret for en blodprop i hjernen for fredag 24. juli. Fotos og video: Peter Hove Olesen, Anthon Unger, Jonas Olufson, Stine Tidsvilde, Ekstra Bladet. Redigering: Signe Skov, Mikkel Cramon.

Når man vælger at operere for en blodprop, betyder det oftest, at den har været stor.

Det fortæller tv-lægen Peter Qvortrup Geisling til Ekstra Bladet.

- Det største fremskridt, der er sket i behandlingen af blodpropper i hjernen nogensinde, det skete dengang, man fandt ud af, at man kan trække eller suge den her blodprop ud af et blodkar i hjernen. Det hedder en trombektomi, og det er den operation, prins Joachim har fået lavet.

- Den har han fået lavet i Toulouse, fordi den kan de ikke lave på hospitalet i Cahors. Den har man kunnet lave herhjemme i Danmark de seneste år, og det har været et kæmpestort fremskridt, men den laver man KUN, hvis det er en stor blodprop, siger tv-lægen.

Hoffet har ikke oplyst hvor i hjernen, prins Joachim blev ramt af sin blodprop. Foto: Stine Tidsvilde Kendte Sådan rammer en blodprop som prins Joachims

Hvis blodproppen er lille, behandler man i stedet ved at give patienten blodprop-opløsende medicin, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Peter Qvortrup Geisling blev landskendt i programmet 'Lægens bord'. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Peter Qvortrup Geisling blev landskendt i programmet 'Lægens bord'. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
 

Suger blodproppen ud
En trombektomi gennemføres ved, at man indsætter en tynd 'wire' i et stort blodkar i lysken, som man fører hele vejen op til hjernen, og så suger man den simpelthen ud.

På den måde får hjernen ilt igen, og derefter er spørgsmålet, om blodproppen har nået at gøre skade i hjernen.

- Det er det, vi ikke ved endnu. I de her timer vurderer lægerne omkring prins Joachim, om den her blodprop har nået at gøre skade, inden man har fået den ud.

- Så det er ikke noget, man umiddelbart kan se med det samme?

- Nej, der skal i hvert fald gå lidt tid. Det er også sin sag lige at hente sådan en (blodprop, red.) ud, så hjernen skal også lige have lov til at blive sig selv igen oven på den operation, siger han.

Medicin resten af livet
Har man fået en blodprop, vil man typisk være disponibel for at få dem igen, og derfor tager man blodfortyndende medicin.

- Blodfortyndende medicin skal prins Joachim også have - sikkert resten af sit liv - for at mindske risikoen for at få blodpropper fremover.

- Kan man forvente, at han skal tage medicinen resten af livet?

- Med stor sandsynlighed vil han skulle tage blodfortyndende medicin resten af livet, fortæller Peter Qvortrup Geisling.

Blodpropper i hjernen forekommer hos enormt mange danskere hvert år.

- Der er ca. 12.000 danskere, der får et såkaldt 'stroke' om året. Det kan i de færreste tilfælde være en hjerneblødning, men i langt de fleste tilfælde skyldes det en blodprop i hjernen.

- Her er det en blodprop i hjernen, og det er der ca. 2000-3000 danskere, der dør af om året - men det betyder så også, at der er 9000-10.000, der overlever. Og blandt de 9000-10.000 laver man så et skræddersyet, personligt genoptræningsforløb.

- Hvor lang tid vil et genoptræningsforløb typisk tage?

- Måneder. Mulighederne er alt lige fra, at den her blodprop ikke har nået at lave noget skade på prins Joachims hjerneceller til et genoptræningsforløb over måneder, siger Peter Qvortrup Geisling.

449 kommentarer
Vis kommentarer