Udlandet flager for prins Henrik

Der har i generationer været kulturelle bånd mellem det danske og britiske kongehus

Kongefamilien fulgte prins Henriks kiste fra Amalienborg Slot til Christiansborg Slotskirke. TV: Tariq Mikkel Khan

Fredag har hovedkvarteret for The Princess of Wales's Royal Regiment, der holder til inde i borgen Tower of London, flaget på halv stang for prins Henrik.

Ligeledes har andre steder i Storbritannien med tilknytning til The Princess of Wales's Royal Regiment flaget på halv stang for prinsen.

Det oplyser kongehuset.

Der har i århundreder været kulturelle forbindelser mellem den danske og britiske kongefamilie.

Dronning Margrethe har således titel af æresoberst i regimentet og har jævnligt mødt flere af de tjenestegørende i regimentet på rejser.

Titlen som æresoberst har hun haft siden 25. februar 1997.

Over store dele af verden har medier, statsoverhoveder og royale familier mindet prins Henrik efter hans død tirsdag.

I Norge besluttede Kong Harald, at der onsdag skulle flages på halv stang fra slotsbalkonen i Oslo.

Der vil også blive flaget på halv stang fra slotsbalkonen, når prins Henrik begraves tirsdag.

2 kommentarer
Vis kommentarer