Danskernes farvel på Amalienborg: Han skulle have mærket al kærligheden

Mange tusinde havde torsdag taget plads på Amalienborg Slotsplads for at vinke farvel til prins Henriks kiste. 'Han var velsignet med så mange talenter', lyder det

Kondolencerne strømmer ind fra danskerne til kongefamilien. TV: Ole Steen

I bidende februar-kulde havde adskillige danskere taget plads på Amalienborg Slotsplads for at ære prins Henrik på hans rejse 'hjem'. Selvom at det kun blev til et kort syn med ligvognen og dens tilhørende kortege, var det en flok berørte danskere, som Ekstra Bladet traf, der alle ønskede at ære 'deres' prins.

Kuno Olsvig, Valby - Har betydet alt for Grønland

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

- Jeg er fra Grønland, og vi grønlændere elsker prins Henrik. Både han og dronningen betyder utroligt meget for os - de er vores. Det er svært at sige hvorfor, men sådan er det bare. Det er derfor, at jeg er kommet her i dag. For at vise min respekt og for at tage afsked med vores prins.

Aspa Tauser, Helsingør - Han var velsignet

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

- Selvom jeg ikke kendte prinsen, føler jeg et savn. Ethvert menneske sætter sit aftryk, og det har prinsen gjort så rigt. Prins Henrik har gjort Danmark kendt i hele verden - på sin måde. Det sætter jeg pris på. Han blev velsignet med så mange gode talenter i sin fødsels-gave. I min kondolence vil jeg skrive en hilsen fra Bibelen. 'Herren er min hyrde - mig skal intet fattes'. Jeg synes, det siger alt om den her situation, lyder det smukke budskab fra Aspa.

Simon Christensen, Andreas Dam, Frederik Pedersen, Aleksander Hansen, Hørning - Elsker Kongehuset

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

- Han har været en prins ud over det sædvanlige. Det har været skønt, at han altid har været sig selv, og det virker til, at han har været vellidt i hele verden. Det siger også noget om hans personlighed, at han vil have sin aske spredt på den måde. Generelt er vi for kongehuset. Som folk er det dejligt at have noget at stå sammen om, siger fire enige drenge.

Dorthe & Nanna Zwisler, Jægerspris - Alle er påvirket

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

- Vi har lagt blomster, der var lilla, lyserøde og hvide, lyder det fra Nanna på fem, der har taget turen til København med sin mor.

- Kongehuset betyder utroligt meget, så det er vigtigt, at man ærer dem i de her situationer. Man kan mærke herinde, at stemningen er presset, og at alle er påvirket af situationen, men det er skønt at se, hvor mange der møder op. De sidste par dage har været sørgmodige, selvom det egentlig er dejligt, at han ikke skulle lide, siger Dorthe.

Nanna viser den blomst, som hun har lagt til prins Henrik. Foto: Olivia Loftlund
Nanna viser den blomst, som hun har lagt til prins Henrik. Foto: Olivia Loftlund
 

Louise Paulsen, Nette Paulsen, Caroline Paulsen, Ribe - Godt, han bliver i Danmark

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

- Jeg (Louise, red.) har altid læst alt om prinsen og dronningen. Det er trist, at han er væk, han har betydet meget for kongehuset. En gemytlig person. Men indtil jeg fandt ud af, at han var syg, mente jeg faktisk ikke, at han kunne være sin opførsel over for dronningen bekendt - det ændrede sig. Og det er en rigtig god beslutning, at han får sit ønske opfyldt omkring asken. Det glæder os, at han bliver i Danmark, siger den royale familie. 

Jens-Peter Lausen, Marie Lausen, Kolding - Synd han ikke oplever kærligheden

Foto: Olivia Loftlund
Foto: Olivia Loftlund
 

- Personligt mener jeg (Jens-Peter, red.), at der er dele af pressen, der har været for hård mod ham igennem årene. Det bliver der rettet op på nu. Det er dejligt, der er kommet så mange mennesker i dag. Det er synd, at han ikke selv oplever den kærlighed, der er. Det var højtideligt at se ham komme kørende, selvom at vi havde ønsket, at han tog en runde. I vores kondolence skal der stå: Hvil i fred - tak for alt.

Der kondolencer og blomster så langt øjede rakte foran Amalienborg Slot. Foto: Olivia Loftlund
Der kondolencer og blomster så langt øjede rakte foran Amalienborg Slot. Foto: Olivia Loftlund

Kæmpe kø foran 'Det Gule Palæ' hvor danskerne kunne skrive deres hilsen til prins Henrik og dronningen. Foto: Olivia Loftlund
Kæmpe kø foran 'Det Gule Palæ' hvor danskerne kunne skrive deres hilsen til prins Henrik og dronningen. Foto: Olivia Loftlund

Folk på første række da kortegen med prins Henriks ligvogn ankom. Foto: Olivia Loftlund
Folk på første række da kortegen med prins Henriks ligvogn ankom. Foto: Olivia Loftlund
 

40 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!