Dronning Elizabeth og Prins Harry jorder Obama

Det engelske kongehus og amerikanske præsidentpar spiller på lattermusklerne og viser, at de ikke er bange for lidt venskabelig drilleri. Selvfølgelig i den gode sags tjeneste. Se den morsomme video herunder

(Video: @Kensingtonroyal via AP)

Prins Harry har bragt det tunge skyts på banen i sin venskabelige 'kamp' med Præsident Obama og førstedamen.

I en video udgivet fredag af det britiske kongehus er det nemlig selveste Dronning Elizabeth, som jorder det amerikanske præsidentpar med en subtil fornærmelse i bedste britiske stil.

Dronningen affejer stoisk og effektivt Barack og Michelle Obamas video-hån med ordene 'oh really, please' ('virkelig, som om', red.).

Artiklen fortsætter under billedet

(Foto: @Kensingtonroyal)
(Foto: @Kensingtonroyal)
 

Grunden til, at de to nationsrepræsentanter puster sig op over for hinanden, er den kommende sportsbegivenhed for skadede krigsveteraner, Invictus Games, som Prins Harry grundlagde i 2014.

Fredag sendte Barack og Michelle Obama en kort video ud på Twitter, hvor de mindede Prins Harry om, at han i en tidligere tweet havde skrevet 'bring it' ('bare kom med det', red.) til de amerikanske atleter, som skal deltage i årets Invictus Games i maj. I klippet gør præsidentparret grin med Prins Harrys selvsikkerhed, og slutter af med ordene 'be careful what you wish for' ('pas på hvad du ønsker dig', red.).

Artiklen fortsætter under videoen

Se Barack og Michelle Obamas hån her. (Video: Twitter @Flotus)

Prins Harry var dog hurtig med et modsvar, som kom ud omkring klokken 16 fredag, mindre end en time efter præsidentparrets hånende video.

Artiklen fortsætter under billedet

(Foto: @Kensingtonroyal)
(Foto: @Kensingtonroyal)
 

I år skal Invictus Games for første gang afholdes i USA. Under legene konkurrerer handicappede atleter fra hele verden i discipliner som kørestolsbasket, siddende volleyball og indendørs roning. Legene løber af stablen i Orlando, Florida, den 8. til 12. maj. 

Se Prins Harry og Dronning Elizabeths kække comeback øverst i artiklen

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere