Frede og Marys fede ferie: Krydstogt kostede 3,2 millioner

Frede og Mary slap for at betale for transport, mad og logi på privat luksusferie med Dannebrog

Forsvaret betalte for kronprinsfamiliens ferie i sommer. Foto: Bax Lindhardt
Forsvaret betalte for kronprinsfamiliens ferie i sommer. Foto: Bax Lindhardt

Kronprinsfamilien nød sidste år sommerens fortræffelige vejr ved at holde ferie inden for landets grænser.

Se også: Frede skifter ud: Skrotter kongehusets gamle venner

Efter først at have trukket stikket på Gråsten Slot og senere i Skagen med venneparret Jørgen og Malou Skeel lykkedes det kronprinsparret at klemme yderligere fem dages ferie ind i kalenderen 4. til 8. august.

Her blev der ikke skortet på ekstravagancen.

Det britiske kongehus har for længst skilt sig af med deres svar på kongeskibet Dannebrog, fordi det var for dyrt. Foto: Jens Dresling
Det britiske kongehus har for længst skilt sig af med deres svar på kongeskibet Dannebrog, fordi det var for dyrt. Foto: Jens Dresling

Frede, der elsker livet til søs, og Mary lånte dronningens skib, Dannebrog, kvit og frit til en såkaldt uofficiel sejlads og tog deres fire børn, Christian, Vincent, Isabella og Josephine, med ombord.

Se også: Brugte kongeskibet til private rejser for 5,1 mio. kroner

Det gratis udlån er et - for kronprinsparrets egen økonomi - væsentligt privilegium. Tal fra Forsvaret viser, at familiens ferie kostede 3,2 millioner kroner eller 640.000 kroner om dagen, som ellers havde gjort et stort indhug i parrets apanage på knap 20 millioner.

Sådan fandt vi prisen

Kongehuset inkluderer ikke i deres egne regnskaber de mange udgifter, en række af landets offentlige instanser pålægges, efter de har haft med de kongelige at gøre.

Prisen på kronprinsfamiliens private ferie i august er derfor beregnet på baggrund af Forsvarets tal.

Tal fra Forsvaret viser, at myndigheden i 2018 hidtil har haft udgifter til Dannebrog for 36,1 millioner kroner fordelt på 64 sejldage. Der er ikke flere sejladser i sejlplanen, men det forventes dog, at regningen alligevel bliver omkring fem millioner kroner større på grund af blandt andet vedligehold og således overstiger 41 millioner kroner.

Dermed er den gennemsnitlige udgift for et sejldøgn i 2018 640.000 kroner.

Mens ekstra driftsudgifter til en betragtelig mængde diesel, mad og havnepenge blev pålagt Forsvarsbudgetterne, da kronprinseparret stævnede fra land, ville myndigheden alligevel have væsentlige lønudgifter til besætningen.

Vartet op
Kronprinsfamiliens sejlads i august karakteriseres som privat, men på Instagram fik offentligheden alligevel glimt af de kongeliges familieferie.

Se også: Dut, dut, dut... Så stor er Frede og Marys mobilregning

Private billeder viser kronprinsparret og børnene besøge en række danske attraktioner.

Blandt andet er der billeder fra familiens tur til Ballebjerg, der er Samsøs højeste punkt, deres øhop i Det Sydfynske Øhav og sidstedagens rundtur i Knuthenborg Safaripark.

En stor del af Forsvarets udgift til Dannebrog går til den talstærke besætning bestående af 55 mand, der døgnet rundt varter kongefamilien op, når de er ombord.

Uanset vind og vejr skal de ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 38 værnepligtige først og fremmest sikre, at de kongelige bliver sejlet sikkert fra havn til havn, men også, at de ikke behøver røre en finger, når de er ombord.

Kronprins Frederik deltog selv i løbet i alle fem kommuner i 'one mile'-distancen. Foto: Ritzau Scanpix/Nicolai Linares Danske kongelige - 23. maj. 2018 - kl. 12:50 Fredes motionsløb gav ekstra-regning: Så meget kostede det

Mens ledende skikkelser holder kursen og ved forlægninger sejler de kongelige fra Dannebrog til land med chaluppen, pudser værnepligtige dækket, holder skibet pænt, kokkererer og agerer tjenere.

Altid til rådighed
Kongeskibet Dannebrog er både kongehusets officielle og private residens.

Naturstyrelsen bruger i omegnen af 500.000 kroner om året på kongehusets jagter, hvor de kongelige og overklassen bruger en dag sammen på at skyde vildt og netværke. Foto: Mogens Flindt Kendte Velkommen i den royale jagtklub

Derfor kan de kongelige med hjemmel i lovgivningen give jagtkaptajnen et kald og reservere den 79 meter skude og dens besætning, uagtet om det er til afslapning eller arbejde.

De kongelige bliver modtaget på fornem vis, når de stiger ombord på Dannebrog. Foto: Jens Dresling
De kongelige bliver modtaget på fornem vis, når de stiger ombord på Dannebrog. Foto: Jens Dresling

Kongehuset: Hvilke tal?

Ekstra Bladet har forelagt kongehuset regningen fra kronprinseparrets uofficielle sejlads i august. Kongehuset vil dog ikke kommentere den økonomiske udgift såvel som den miljømæssige.

'Her i huset kan vi ikke genkende de tal du omtaler, og kan derfor ikke besvare dine spørgsmål', skriver kongehuset i en mail.

Ekstra Bladet ville have spurgt, hvorvidt økonomi er et hensyn, når kongehuset planlægger togter med Dannebrog? Samt hvordan Dannebrogs CO2-udledning stemmer overens med kongehusets gentagne gange udtrykte bekymring om miljøet?

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Vant til luksus til søs

Kronprins Frederik og Mary lånte dette fornemme skib i 2009. Privatfoto
Kronprins Frederik og Mary lånte dette fornemme skib i 2009. Privatfoto

Frede og Mary har smag for luksus - også når de er til søs.

Det så man for alvor i 2009, hvor de lånte kaffemilliardæren Kim Vibe-Petersens overdådige yacht Parsifal III.

Kronprinseparret, der havde taget deres børn med, kastede anker ud for Sardiniens kyst i forbindelse med Frederiks deltagelse VM i kapsejlads med Farr-40-både - den slags båd, Frede selv har ejet to af.

Parsifal III's seneste lokalitet er ifølge skibs-hjemmesider Genova i Italien. Skibet bliver stadig udlejet for omkring 1,5 millioner kroner om ugen, men har ligget for anker siden oktober sidste år. Indsat:  René Sindlev og Kim Vibe-Petersen. Foto: PR og Lars H. Laursen/All Over Press Kendte Danske rigmænd i millionstrid: Se deres luksusyacht

Det koster omkring 1,5 millioner kroner at leje Parsifal III i en uge, men ifølge BT slap Frede og Mary kvit og frit.

Til gengæld for at måtte låne skibet var Kim Vibe-Petersen og hans kone, Nina, at finde på invitationslisten til kronprinseparrets tvillingedåb et par år senere.

Det er noget for noget.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Rigmænd betaler Fredes både

Vedligeholdelsen af de to Farr-40-både stod Hempel Fonden for. Tilbage fik de lidt kongelig reklame. Foto: Mick Andersen
Vedligeholdelsen af de to Farr-40-både stod Hempel Fonden for. Tilbage fik de lidt kongelig reklame. Foto: Mick Andersen

Frederik er tiltrukket af det brusende hav, ligesom hans far var det.

Som frømand har han uddannet sig militært til at kunne færdes i den salte sø, og som sportsmand har han fundet glæde ved kapsejlads.

Det er dog en bekostelig sport - selv for en prins - men heldigvis har han tidligt gjort sig venner med folk, der har mønt på lommen.

Se også: Rige venner betaler dronningens køkkenhave til 22 mio.

Blandt andet Bernd Griese, der er direktør og har stemmemajoriteten i bryggeriet Harboe. Han har foræret kronprinsen to af de hundedyre Farr-40-både og en dragebåd.

Omvendt er Bernd Griese og hans kone også med, når de kongelige inviterer til fester (se gæstelister her, her og her).

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fløj og sejlede til Færøerne

Kronprinsfamilien var ikke selv med ombord under den lange sejlads til og fra Færøerne. I stedet tog de flyveren. Foto: Mads Claus Rasmussen
Kronprinsfamilien var ikke selv med ombord under den lange sejlads til og fra Færøerne. I stedet tog de flyveren. Foto: Mads Claus Rasmussen

Dannebrog havde i 2018 64 sejldage, og kronprinseparret stod for en stor del af dem.

Blandt andet hyrede kronprinsparret Dannebrog, da de skulle til Færøerne i slutningen af august, men selvom de kom sejlende i havn, var de ikke med på sørejsen fra Danmark til Færøerne.

I stedet fløj de til øerne. Om det skyldes den lange rejsetid eller frygt for søsyge, vides ikke.

Se også: Tre dage i Afrika: Fløj, spiste og boede på hotel for en million

Sikkert er det dog, at udgiften er tårnhøj, når Dannebrog skal sejles dertil.

Udgiften til sejladsen mellem Danmark og Færøerne og tilbage hober sig op til 5,8 millioner kroner. Dertil kommer de over tre millioner kroner, det kostede Forsvaret at huse Frede og Mary, mens de var på Færøerne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kongeligt miljøsvineri

Mens indlandsisen smelter med faretruende hast, sprutter Dannebrog ufortrødent utallige tons CO2 ud i atmosfæren. Foto: Martin Lehmann
Mens indlandsisen smelter med faretruende hast, sprutter Dannebrog ufortrødent utallige tons CO2 ud i atmosfæren. Foto: Martin Lehmann

Kongehuset er højt hævet over loven - og tilsyneladende også egne ord.

Alt imens de royale igen og igen i taler slår et slag for klimaet, kniber det med at sætte handling bag.

Miljøorganisationen Vedvarende Energi har for Ekstra Bladet på baggrund af Forsvarets tal, der viser Dannebrogs brændstof-forbrug, beregnet, at alene kronprinseparrets private ferie i august ledte 46 tons CO2 ud i atmosfæren.

Se også: Margrethe skruer ned for miljøsvineriet

Til sammenligning udleder en enkelt husstand i Danmark i gennemsnit 22 tons CO2 på et år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Dannebrog sprutter massive mængder af CO2 ud i luften, og hvis man skal matche den private sejlads i udledning i luften, skal man ifølge hjemmesiden atmosfair.de's beregning flyve knap 13 gange mellem Danmark og New York med et passagerfly.

451 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere