Grevinde Alexandra: Derfor skal vi skilles

Efter otte og et halvt års ægteskab har grevinde Alexandra og Martin Jørgensen ikke længere de samme værdier

Det er slut mellem grevinde Alexandra og fotografen Martin Jørgensen. Parret, der blev gift tilbage i 2007, skal skilles. Det er en beslutning, grevinde Alexandra har taget, men den har ikke været nem.

Det fortæller hun i et interview med Ritzau.

- Når man bliver gift så er der mange følelser involveret, og man håber, at det varer for livet, så det er en stor og hård beslutning at tage, men den har jeg truffet nu, siger hun.

Se også: Alexandras skilsmisse: 'Et stort tab for prinserne'

- Vi har ikke de samme værdier længere, og jeg kunne ikke se os have en fremtid sammen, fortæller grevinden.

- Når man kan se, at der ikke er en fælles fremtid, og at der er nogle grundværdier, vi alle sammen har i et ægteskab, der bliver for forskellige, så er man nødt til at tage det op til revision.

Se også: Alexandra skal skilles: Martin får ikke en rød reje

Grevinde Alexandras to sønner, prins Nikolai og prins Felix, som hun har fra sit tidligere ægteskab med prins Joachim, har førsteprioritet for hende.

- Som den stærke, kærlige mor, jeg altid har været overfor mine børn, vil jeg sørge for, at de bliver så lidt påvirkede af det som muligt og at vi kan få en hverdag til at hænge sammen, siger hun.

- Jeg har gjort mig mange overvejelser, og jeg har også løbende fortalt børnene nogle ting, så det ikke kommer helt bag på dem, så jeg synes, at børnene og jeg er klædt godt på til at komme videre så godt, som vi kan, siger hun.

Født i Hong Kong
Grevinde Alexandra er født i Hong Kong, men flyttede til Danmark og giftede sig med prins Joachim i 1995. For hende er der ingen tvivl om, hvor hendes fremtid ligger.

- Danmark er mit hjem og jeg har altid følt mig hjemme her. Jeg elsker Danmark, og mine børn går i skole her. Så selvfølgelig skal jeg blive her, siger grevinden, der bliver i huset på Østerbro, som hun indtil for nylig har delt med Martin Jørgensen.

Se også: Parterapeut: Alexandras forklaring er menneskelig

- Det er børnenes og mit hjem. Det er kritisk og vigtigt for mig at give børnene en god og tryg og stabil base, siger grevinde Alexandra, der stadig vil passe sine forpligtelser i de organisationer, hun er tilknyttet.

- Jeg har mine protektioner og pligter, som jeg helt klart og uden tvivl fortsætter med både møder og tilstedeværelse og arrangementer. Jeg har ikke tænkt mig overhovedet at være væk, siger hun.

Parret blev gift den 3. marts 2007 i Øster Egede Kirke på Sydsjælland to et halvt år efter, at hun var blevet skilt fra prins Joachim.

Tegnede ægtepagt
Før vielsen tegnede parret en ægtepagt, der betyder, at Alexandra ikke skulle dele sin formue med sin mand ved en eventuel skilsmisse.

Derfor kan Grevinde Alexandra kan beholde sin astronomiske friværdi på over 15 millioner kroner, som hun har i sin ejendom Svanemøllevej nord fra København og i sine to ejendomme i Tyrkiet.

Det var Alexandras advokat, Mette Ravn Steenstrup,  der offentliggjorde meddelelsen onsdag eftermiddag i en pressemeddelelse.

Af samme pressemeddelelse fremgår det desuden, at Martin Jørgensen er fraflyttet det tidligere fælles hjem - et 356 kvadratmeter stort hus i det fashionable kvarter på Svanemøllevej på grænsen til Hellerup

Kongehuset er blevet informeret om beslutningen, hed det i den kortfattede meddelelse.

Se også: Grevinde Alexandra skal skilles

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen