Kongens hemmelige tjans: Har været pilot hos KLM gennem 21 år

Kong Willem-Alexander flyver som andenpilot i den hollandske flyselskab KLM to gange om måneden

Kong Willem-Alexander. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Kong Willem-Alexander. Foto: Polfoto/Jens Dresling

Armen dingler over stoleryggen i cockpittet, mens han blotter sine hvide tænder i et bredt smil.

I et interview med De Telegraaf, der er en af Hollands mest udbredte aviser, afslører Hollands konge Willem-Alexander, at han i al hemmelighed flyver passagerfly for det hollandske KLM. En hemmelig hobby, han har haft i 21 år.

Historien vækker opsigt, og det amerikanske medie CNN fortæller den videre.

Afløb for pligter
Ifølge det amerikanske medie kalder kongen det selv for en hobby, som han har plejet ved at flyve to gange om måneden for at få afløb for sine royale pligter.

- For mig er det vigtigste, at jeg har en hobby, hvor jeg er nødt til at koncentrere mig fuldstændigt, siger han til avisen ifølge CNN og tilføjer:

- Du har et fly, passagerer og crew. Du har ansvar for dem alle. Du kan ikke tage dine egne problemer fra jorden med op i himlen. Det er, for mig, det mest afslappende ved at flyve.

Svær at genkende
Ud over det kommercielle flyselskab KLM har kongen også fløjet i Afrika for interesseorganisationen African Medical Research & Education Foundation.

Fly-fakta: Andre kendte med flyvende fritidsinteresser

Harrison Ford

Han er kendt for sine hårdtslående roller som Indiana Jones og Han Solo i Star Wars. Privat er han dog også lidt af en action-mand med hang til privatfly. Dog ikke altid med lige stort held. I 2015 kom han slemt til skade, da han var tvunget til at nødlande et fly, han selv styrede.

John Travolta

Den 63-årige ’Grease’-stjerne er i fritiden en ivrig pilot. Han har blandt andet fløjet nødhjælp til Haiti i en Boeing 707. Hans søn, der døde af et slagtilfælde i 2009, hed Jett. Og så har han såmænd en landingsbane og et fly i baghaven til sit hus, der minder påfaldende meget om en lufthavn.

Bruce Dickinson

Bruce Dickinson er, udover at være sanger i Iron Maiden, også uddannet pilot, og har tidligere blandt andet fløjet danske charterturister til Thailand hos det islandske flyselskab, Astraeus Airlines. Faktisk har han mere end 20 års erfaring som pilot og fløj et Boeing 757, under bandets sidste verdensturné.

Han fortæller ifølge CNN, at han har formået at bevare sin anonymitet på grund af, at han har været andenpilot.

- Fordelen er, at jeg altid kan ønske passagerne hjerteligt velkommen på vegne af kaptajnens og besætningen, siger kongen til De Telegraaf.

- Så jeg behøver ikke at sige mit eget navn. Men de fleste passagerer hører alligevel ikke efter.

39 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere