Kronprins tjener millioner på salg af ejendomme

Norske kronprins Haakon har solgt ejendomme for 12 millioner norske kroner

det norske kronprinspar Mette-Marit og Haakon (Foto: AP).
det norske kronprinspar Mette-Marit og Haakon (Foto: AP).

Den norske kronprins Haakon har tjent millioner på at sælge to ejendomme på gården Skagum, det skriver norske Dagbladet.

Ejendommene, som ligger på gården Skaugum i Asker, blev ifølge Dagbladet solgt for 12 millioner norske kroner - og pengene gik til kronprinsen privat.

Kommunikationschefen for det norske hof oplyser til Ekstra Bladet, at der er tale om tidligere tjenesteboliger, som er beliggende på kronprinsens private gård.

Den svenske konge Carl Gustaf og dronning Silvia kører her fredag aften i karet i Stockholm på vej til en fødselsdags-koncert i anledning af hans fødselsdag i dag. (Foto: AP) Intl. kongelige - 30. apr. 2016 - kl. 11:04 Flere royale afbud: Carl Gustaf snart helt alene i Stockholm

Det bekræfter kommunikationschef hos hoffet, Marianne Hagen, over for Dagbladet.

Hoffet ønsker dog ikke at kommentere, hvad pengene er blevet brugt på.

- Kongefamiliens disponering af private midler kommenterer vi ikke på, skriver Marianne Hagen til Dagbladet.

Boligerne, der er blevet solgt, har tidligere fungeret som tjenesteboliger.

Gået i arv
Skaunum er gået i arv til norske kronprinser siden 1929, hvor den blev købt af daværende kong Haakon og kronprins Olav.

Kronprins Haakon overtog gården i 2001 fra sin far og fik særeje.

Se også: Medie: Kongehus får millioner i det skjulte

Ifølge Dagbladet er der fra 2002 til 2015 blevet brugt 80 millioner norske kroner af apanagen og statsbudgettet på blandt andet forvaltning, drift og vedligeholdelse af kronprinsens private ejendomme.

Herhjemme vakte det opsigt, da grevinde Alexandra tidligere på året satte sin villa på Svanemøllevej til salg for 25 millioner kroner.

Villaen fik hun af prins Joachim, efter parret var blevet skilt i 2005. Dengang lød prisen på 7,25 millioner.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere