Prins Henriks værker solgt under vurdering

Syv af prinsens værker har torsdag eftermiddag været under hammeren hos Bruun Rasmussen

Tidligere i år blev Prins Henrik penisser solgt for en formue. Gense her. Video: Philip Davali

I årevis har danskerne haft mulighed for at få en tår af prinsens vin fra slottet i Cayx, og i dag var der chance for at få et af den afdøde prins' værker hjem at stå på kaminhylden.

Prins Henrik var som bekendt ikke bare prins. Han var vinbonde, kunstelsker og udøvende kunstner, og torsdag eftermiddag var syv af hans skulpturer under hammeren hos Bruun Rasmussen.

Vurderingen lød på 30.000 kroner, men figurerne blev solgt for 40.000 kroner. Foto: Bruun Rasmussen
Vurderingen lød på 30.000 kroner, men figurerne blev solgt for 40.000 kroner. Foto: Bruun Rasmussen

I alt seks værker i bronze og et enkelt i hvid marmor var på auktion til vurderingspriser på mellem 25.000 kroner og 150.000 kroner.

Prins Henriks syv værker var i alt vurderet til 370.000 kroner. Helt så meget kunne de dog ikke sælges til. Hammerslaget for de syv skulpturer lød på i alt 352.000 kroner - altså 18.000 kroner under vudrderingen.

- Det er bestemt godtkendt, siger Niels Raben, der er leder af den moderne kunstafdeling hos Brunn Rasmussen, til Ekstra Bladet.

- Det er tæt på uprøvet land at sælge værker af prinsen, og det var svært at vurdere, hvor meget hype, der ville være omkring ham. Men jeg er yders tilfreds og havde også været tilfreds med mindre, siger Niels Raben.

Privat sælger
Det var marmorskulpturen med titlen 'Le coeur ouvert' - på danske 'Åbent hjerte' var vurderet højest. Det var forventet at den hvide figur kunne sælges for 150.000, men skulpturen blev 'kun' solgt for 130.000 kroner.

I den modsatte ende af skalaen var 'Ramponette du Groenland'. Vurderingen af den flodhest-lignende figur lød på 25.000 kroner. Hammerslaget var 1.000 kroner højere.

Sælgeren af de syv figurer er den franskmand, der havde værkerne i sin private kunstsamling.

'Ramponette du Groenland'. Foto: Bruun Rasmussen
'Ramponette du Groenland'. Foto: Bruun Rasmussen

Tidligere på ugen var hele 294 skulpturer fra prins Henriks egen kunstsamling på auktion.

Det var blandt andet fantasifulde frugtbarhedsfigurer, masker fra Afrika og asiatiske jadeskåle, der var under hammeren i mandags hos Bruun Rasmussen.

Også tilbage i august havde auktionshuset en del af prins Henriks personlige kunstsamling under hammeren. Den gang blev der omsat for hele  9,6 millioner.

Som Ekstra Bladet skrev den gang, skulle prinsens arvinger selv beholde nogle af indtægterne fra salget og give en del af pengene til hver deres kongelige fond.

Frederik og Joachim kan stikke en fed check i lommen, efter de har solgt prins Henriks kunst. Foto: Jens Dresling Kendte Henriks kunst solgt for millioner - og Bruun Rasmussen scorede kassen

48 kommentarer
Vis kommentarer