Sådan reagerer danskere på kongehuset udmelding

I dag blev der sat ord på den seneste tids spekulationer om prins Henriks helbred, da kongehuset meddelte, at den 83-årige prins lider af demens. Danskerne er ikke overraskede

Ekstra Bladets journalist Julie Kragh fortæller her om prins Henrik og offentliggørelsen af diagnosen

Den seneste tid har der været talt og skrevet en masse om prins Henrik.

Først ville han ikke begraves ved siden af dronningen under den sarkofag, der har været under opsejling i 25 år.

Derefter stak han af sted til sin sommerresidens Château de Cayx i Sydfrankrig, hvor han senere fik selskab af dronning Margrethe.

Her blev ferien akut afbrudt, da han i al hast blev fløjet til Danmark og indlagt i ni dage på Rigshospitalet. Siden da har det været sporadisk, hvad vi har hørt om prins Henriks tilstand indtil tidligere i dag, hvor kongehuset meldte ud, at prins Henrik efter længere tids undersøgelser har fået stillet diagnosen demens.

Se også: Kongehuset: Fik diagnosen i denne uge  

nationen - 6. sep. 2017 - kl. 15:09 Henrik er dement: Kræver at pressen siger undskyld   Se også: Derfor står sladder-boss på mål for prins Henrik-forside

Ekstra Bladet har været på gaden og snakke med danskerne for at høre, om kongehusets udmelding kommer bag på dem.

Bo Kjær, 59 år

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

Prins Henrik har lige fået konstateret demens. Kommer det bag på dig?

- Arh, en lille smule. Det er ikke en stor overraskelse for mig. De sidste år har han vist tegn på ting, som jeg har undret mig meget over, som godt kunne tyde på demens.

Udmeldingerne siden sensommeren?

- Ja, nogle af de udmeldinger han er kommet med, og de ting han ikke har deltaget i, har undret mig meget. Han har gemt sig lidt hjemme og i det franske. Så det har været overraskende for mig.

Sascha Mogensen, 24 år

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

Kongehuset har lige meldt ud, at prins Henrik lider af demens. Er det noget, der kommer bag på dig?

- Nej, man har godt anet, at der har været lidt. Han har sagt nogle sjove ting en gang imellem, ikke? Hans udtalelser om, at han ikke vil begraves med Margrethe, at hun gør ham til narren og så videre.

Dorte Storgaard, 41 år

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

Prins Henrik har lige fået konstateret demens. Kommer det bag på dig?

- Ikke efter de seneste udtalelser han har lavet, så nej. Det med at han ikke ville begraves og hans stemme. Man kunne nærmest høre på hans stemme, at han var syg.

Oskar Uldall, 19 år

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

Det er lige meldt ud fra kongehuset, at prins Henrik er dement. Kommer det bag på dig?

- Altså jeg har ikke rigtigt sat mig ind i det. Jeg følger ikke rigtigt med i kongefamilien. Men jeg har set rigtig mange avisartikler om, at han har en underlig adfærd. Og hvordan han har besluttet sig for ikke at ville blive begravet med Margrethe.

Hvorfor tror du så, at de kommer med udmeldingen nu?

- Fordi man måske prøver at tilbageholde sådan en viden for befolkningen.

Claus Hamann, 46 år

Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen
 

Prins Henrik har lige fået konstateret demens. Kommer det bag på dig?

- Nah, ikke rigtigt. Ikke efter hvad man har set og læst i nyhederne for nylig. Så synes jeg, at der må ligge et eller andet bag, siden man kommer med sådan nogle udtalelser, som han er kommet for nylig. Det synes jeg ikke, at man gør, hvis man er ved sit fulde fem. Blandt andet udtalelsen han havde fra Frankrig, hvor han siger, at det er Margrethe, der gør ham til en nar.

Kommer kongehusets udmelding om Henriks demens bag på dig?

Er det den rigtige beslutning at melde diagnosen offentligt ud?

Se resultat

Kommer kongehusets udmelding om Henriks demens bag på dig?

Er det den rigtige beslutning at melde diagnosen offentligt ud?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

1 af 3 Foto: Stine Tidsvilde
2 af 3 Prins Henrik åbner Fredensborg rundfart i maj 2016. Foto: Anthon Unger
3 af 3 Det kommer ikke som den store overraskelse for de danskere, Ekstra Bladet har snakket med, at prins Henrik lider af demens. Foto: Tobias Nicolai
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen