Ari Behns familie takker for støtten

Ari Behns familie takker for den store støtte, de har mødt efter hans uventede død

Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn til kongeligt bryllup i 2015. Året efter blev parret skilt. Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Märtha Louise og Ari Behn til kongeligt bryllup i 2015. Året efter blev parret skilt. Foto: Ritzau Scanpix

For knap et døgn efter det kom frem, at den norske forfatter Ari Behn er død, har familien overskud til at takke for støtten.

Behn, der var gift med den norske prinsesse Märtha Louise fra 2002 til 2016, begik ifølge familien selvmord og blev kun 47 år. Han efterlader sig sine tre døtre, Maud Angelica, 16, Emma Tallulah, 14, og Leah Isadora, 11.

Siden den triste nyhed har en lang række prominente kendte og kongelige sendt tanker og hilsner til Ari Behns efterladte - heriblandt det danske kongehus.

Nu takker familien altså for den store støtte. Det skriver VG.

– Familien har bedt mig videreformidle, at de er enormt taknemmelige for den overvældende støtte og alle de kondolencer, de har modtaget i denne svære tid, lyder det i en udtalelse fra familien til avisen.

- Det varmer at se, at Ari har betydet så meget for så mange.

Ari Behn i selskab med blandt andre det danske kronprinspar i 2015. Foto: Ritzau Scanpix
Ari Behn i selskab med blandt andre det danske kronprinspar i 2015. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Kongehuset i sorg

Fantastisk onkel
Kort tid efter nyheden sendte den norske kong Harald en pressemeddelelse, hvor han beskrev familiens store sorg.

'Ari var en vigtig del af vores familie gennem mange år, og vi tager varme, gode minder med os. Vi er taknemmelige for, at vi fik lov at lære ham at kende,' lyder det.

'Vi sørger over, at vores børnebørn nu har mistet deres elskede far', udtaler kongen.

Ari Behns tidligere svoger og svigerinde - det norske kronprinspar Håkon og Mette-Marit - sætter også ord på deres forhold til forfatteren.

'For os var Ari en god ven, et kært familiemedlem og en fantastisk onkel, som vi delte mange af livets små og store øjeblikke med.'

'Det er med stor sorg, vi har modtaget meddelelsen om hans bortgang. Vi var alle meget glade for Ari', udtaler de i pressemeddelelsen.

Også det svenske kongehus har sendt kondolencehilsner i forbindelse med tabet.

Medlemmer af det danske kongehus var i mange år tæt på Ari Behn. Her ses han sammen med sin ekskone, prinsesse Märtha Louise, prinsesse Marie og prins Joachim til den svenske prins Carl Philips bryllup i 2015. Foto: Ritzau Scanpix Danske kendte - 26. dec. 2019 - kl. 11:31 Efter tragedie: Nu reagerer det danske kongehus

Tændte lys foran kongeslottet i Oslo. Foto: Ritzau Scanpix
Tændte lys foran kongeslottet i Oslo. Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

En lang række nordmænd er mødt op med stearinlys på Slottsplassen i Oslo for at vise deres respekt.

Blandt de mange fremmødte var 19-årige Sara Chaib, som fortæller til VG, at hun fældede en tåre, da hun hørte, at Ari Behn var gået bort.

- Jeg tror først, det er, når han ikke lever længere, at folk forstår, hvor fin en fyr, han var. Jordnær og folkelig, fortæller hun til avisen.

Hun håber, at hans død kommer til at sætte fokus på mentalt helbred.

- Det viser, at vi aldrig rigtig ved, hvordan andre har det inderst inde.

Ari Behn, der slog igennem med den anmelderroste novellesamling 'Trist som faen' i 1999, har aldrig lagt skjul på, at han af og til kæmpede med indre dæmoner.

Ari Behn blev 47 år. Foto: Ritzau Scanpix
Ari Behn blev 47 år. Foto: Ritzau Scanpix

I et interview med det norske magasin Massiv fra 2009 beskrev han sig som 'kronisk deprimeret'.

- Jeg kommer til at dø alene, men uden at være ensom og bitter. Det er, som om jeg aldrig virkelig har held til at forbinde mig med nogen, fortalte han hudløst ærligt i interviewet, hvor han understregede, at han var meget glad for sin kone og deres tre døtre.

- Min kone og mine piger er de fineste i verden, men som ægtemand er jeg vanskelig at have med at gøre. Desværre. Jeg er forfærdelig dårlig til praktiske ting, og det irriterer alle. Også mig selv.

Efter skilsmissen bosatte han sig i Lommedalen. Han og Märtha Louise delte forældremyndigheden over deres tre døtre.

Har du selvmords-tanker

Du kan kontakte Livsliniens anonyme selvmordsforebyggende rådgivning på:

Telefon: 70 201 201 hver dag kl. 11.00-04.00.

Chat: mandag og torsdag kl. 17.00-21.00 og lørdag kl. 13.00-17.00 via www.livslinien.dk

Netrådgivning: Hver dag via www.livslinien.dk

Livsliniens 220 frivillige rådgivere besvarer hvert år mere end 16.000 henvendelser fra personer med selvmordstanker eller i anden alvorlig livskrise.

Har du akutte selvmordstanker, skal du kontakte Livslinien, din regionale psykiatriske skadestue, egen læge, lægevagten (i Region Hovedstaden 1813) eller 112.

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!