Fyrsten fordømmer film om Grace Kelly

Hollywood er helt forkert på den i portrætfilmen om den nu afdøde Grace Kelly, mener hendes børn.

Nicole Kidman i rollen som Grace Kelly. (Abaca photo)
Nicole Kidman i rollen som Grace Kelly. (Abaca photo)

Der er ikke liv og glade dage hos fyrsten i Monaco lige i øjeblikket. Fyrst Albert af Monaco er nemlig ikke helt tilfreds med, hvordan hans afdøde mor, Grace Kelly, skildres i den kommende film "Grace of Monaco".

Derfor har han sammen med sine søstre, prinsesse Caroline og prinsesse Stéphanie, udsendt en erklæring, hvori de tager stærkt afstand til filmen.

Læs også:

Se også: Tre flugtforsøg for Monacos nye fyrstinde

- Vi har absolut ingen tilknytning til dette projekt, som hævder at skildre vores forældres liv, siger de tre søskende i erklæringen.

Historiske ukorrektheder
Denne film bidrager ikke til et biografisk værk, men portrætterer kun en lille del af vores mors liv og gør det på en overdreven glamourøs måde.

- Filmen indeholder historiske ukorrektheder samt scener, der er pure fiktion, tilføjer de.

Grace Kelly var en af verdens mest kendte filmstjerner, indtil hun giftede sig med fyrst Rainier 3. af Monaco i 1956 og fik titlen fyrstinde af Monaco.

Døde i bilulykke

I løbet af sin Hollywood-karriere medvirkede hun blandt andet i en række Hitchcock-film. Og hun huskes især for sine filmroller i "Telefonen ringer kl. 23", "Skjulte øjne" og "Fang tyven".

Læs også:

Se også: Stjerneparade i Monaco: Så er brylluppet igang

Den amerikanske skuespillerinde blev dog kun 52 år gammel, da hun døde i en bilulykke i 1982.

I "Grace of Monaco" ser vi australske Nicole Kidman i rollen som Grace Kelly. Tim Roth spiller fyrst Rainier 3., og filmen er instrueret af franske Oliviér Dahan.

Filmen forventes at premiere i Danmark engang i 2014.

1 af 3 Fyrst Albert er ikke tilfreds med filmen om sin mor. (Abaca Photo)
2 af 3 Det gamle fyrste-par, Rainier og Grace Kelly. (NOA Photo)
3 af 3 Nicole Kidman i rollen som Grace Kelly. (Abaca photo)
0 kommentarer
Vis kommentarer