Kongens barnebarn skød sig selv i foden

Juan Carlos ældste barnebarn, Felipe Juan Froilan, har pløkket sig selv i foden med et haglgevær

Kong Juan Carlos med sit uheldige barnebarn, Felipe Juan Froilan. (Foto: All Over Press).
Kong Juan Carlos med sit uheldige barnebarn, Felipe Juan Froilan. (Foto: All Over Press).

Den spanske kongefamilie kunne ånde lettet op efter at Juan Carlos ældste barnebarn, 13-årige Felipe Juan Froilan, mandag var så uheldig, at skyde sig selv i foden med et 36 kaliber haglgevær.

Ifølge Telegraph var Felipe Juan i selskab med sin far på familiens landsted i Soria, da han kom galt afsted. Han befandt sig i villaens udestue, da han kom til at trykke på aftrækkeren og skyde sig selv i foden.

Felipe Juan Froilan blev kørt til et nærliggende hospitalet, hvor han blev behandlet for et skudsår i den højre fod.

Se også: Kongen en uforbederlig trussetyv

Ifølge Felipes mor, Elena, er han i god behold og ventes udskrevet i løbet af et par dage. Til Telegraph fortæller hun, at den unge royale knægt tog situationen med ophøjet ro og spillede spil på sin mobil, da hun forlod på hospitalet.

Det er ikke første gang at en vådeskuds-ulykke rammer den spanske kongefamilie. Da kong Juan Carlos var 18-år gammel, blev hans lillebror, prins Alfonso, dræbt. De to drenge sad og pudsede en revolver. Våbenet gik af og ramte 14-årige Alfonso i panden. Prinsen døde i løbet af få minutter.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!