Den stolte far: - Det er en lille sød prinsesse

Prins Daniel var en stor støtte for kronprinsesse Victoria, da hun fødte parrets første barn

Hun er så stor, fortalte en stolt prins Daniel. (Foto: AP)
Hun er så stor, fortalte en stolt prins Daniel. (Foto: AP)

Det gik stærkt, da kronprinsesse Victoria i nat fødte sit første barn.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sverige har fået en prinsesse

Omkring klokken 01 blev hun indlagt på Karolinska Sygehuset i Stockholm og få timer senere var den lille prinsesse født.

- Klokken 04.35 fødtes en 51 centimter lang og 3280 gram tung en lille sød prinsesse, fortalte prins Daniel på et pressemøde klokken 7.

SE UDDRAG I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

Ros til Daniel
Den nybagte far fik stor ros af den overlæge, der var med til at tage imod Sveriges nye prinsesse.

-Daniel var en stor støtte hele vejen igennem, sagde overlægen fra barselsafdelingen på pressemødet kort efter fødslen.

- Prinsen og kronprinsessen samarbejdede godt under hele fødslen, fortalte lægen.

Nervøs
Prins Daniel indrømmede selv, at han havde været noget nervøs, da hans lille datter kom til verden. Og nu håber han på, at hans lille nye familie kan få lidt fred til at fordøje den rørende oplevelse.

- Det var været en meget speciel nat. Nu har vi behov for at få lidt plads til at være os - være vores lille familie. Det håber jeg, at I vil respektere, sagde den nybagte far på pressemødet.

0 kommentarer
Vis kommentarer