Prins i koma: Lavinen var langt større

Fortsat kritisk for prins Johan Friso

Prins Johan Friso med en af sine to døtre. (Foto: AP)
Prins Johan Friso med en af sine to døtre. (Foto: AP)

Mens den hollandske kongefamilie fortsat venter nervøst på nyt om den 43-årige prins Johans Frisos helbredstilstand, er det nu kommet frem, at den lavine, der fredag ramte prinsen var langt større end først oplyst.

I første omgang forlød det, fra myndighederne i Lech, at lavinen, der begravede den hollandske prins, var omkring 50 meter lang.

Nu viser den sig, ifølge RTL Niuws, at have været hele 200 meter - altså fire gange så stor.

Johan Friso var sammen med en kammerat ude at løbe på ski off piste, da lavinen ramte fredag formiddag.

Læs:

Se også: Prinsen udløste selv lavinen

Prinsen blev reddet ud af lavinen efter, at have ligget livløs under snemasserne i godt 20 minutter. Efter at være blevet genoplivet blev han transporteret til universitets hospitalet i østrigske Innsbruck, hvor lægerne lagde ham i kunstigt koma.

Se også: Maxima på ski efter ulykke

Siden da har meldingerne fra lægerne konstant lydt på, at prinsens tilstand 'er kritisk, men stabil'. Først sidst på ugen venter de at kunne komme med nye oplysninger om prinsens tilstand - blandt andet om, hvorvidt hans hjerne har taget skade.

Se også: Hollandsk prins opgav titel for kærlighed

0 kommentarer
Vis kommentarer