Kronprins raser mens dronningen trøster

Mens den hollandske dronning trøster sin lavineramte søns kammerat, raser prinsens bror over pressen: Har I ingen respekt?

Hele den hollandske kongefamilie ses ved en tidligere skiferie. Johan Friso står yderst th. Kronprins Willem-Alexander ses i midten i hvid jakke. (Foto: Kerstin Joensson/AP)
Hele den hollandske kongefamilie ses ved en tidligere skiferie. Johan Friso står yderst th. Kronprins Willem-Alexander ses i midten i hvid jakke. (Foto: Kerstin Joensson/AP)

Den hollandske kongefamilie reagerer vidt forskelligt midt i uvisheden om, hvorvidt - og i givet fald i hvilken tilstand - den 43-årige prins Johan Friso overlever fredagens lavineulykke.

Kæmper for sit liv
Den nærmeste familie - prinsens mor, Hollands dronning Beatrix, hans hustru Mabel, og hans storebror, kronprins Willem-Alexander med familie - er alle fløjet til Østrig for at være tæt på prinsen, mens han kæmper sit livs kamp.

LÆS OGSÅ:

Se også: Prins i koma: Lavinen var langt større

Det samme er adskillige pressefolk. Og deres tilstedeværelse på og omkring universitetsklinikken i Innsbruck, hvor Johan Friso behandles, er mere end den ulykkelige og bekymrede kronprins kan rumme:

- Har du ingen respekt, hvæsede den 44-årige kronprins ifølge ad.nl ad en journalist fra The Times, da han efter en visit ved broderens sygeseng forlod hospitalet.

Stor i sorgen
Men mens kronprinsen raser, roses dronning Beatrix, 74 år, for 'at være stor i sorgen'. Således har hun haft overskud til at trøste sin lavineramte søns kammerat, Florian Moosbrugger, der var med på den fatale off piste skitur fredag formiddag.

- Hun (dronningen, red.) har omfavnet og trøstet ham. Hun ved, at han på ingen måde kan klandres for ulykken, siger Florian Moosbruggers mor Kristl i et interview med østrigsk tv.

LÆS OGSÅ:

Se også: Hollandsk kongefamilie må vente på svar

Familien Moosbrugger driver hotellet Gasthof Post i byen Lech, hvor den kongelige familie gennem et halvt århundrede har været faste vinter-gæster.

1 af 2 Dronning Beatrix og Johan Frisos hustru Mabel trøster hinanden, da de forlader hospitalet. (Foto: Kerstin Joensson/AP)
2 af 2 Hele den hollandske kongefamilie ses ved en tidligere skiferie. Johan Friso står yderst th. Kronprins Willem-Alexander ses i midten i hvid jakke. (Foto: Kerstin Joensson/AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer