Kongelig dansk medfølelse med Johan Friso

Margrethe & co. er dybt berørt over den hollandske prins' ski-ulykke

Johan Frisos tilstand er stadig kritisk. Her ses han ved en tidligere skiferie. (Foto: Kerstin Joensson)
Johan Frisos tilstand er stadig kritisk. Her ses han ved en tidligere skiferie. (Foto: Kerstin Joensson)

Officielt har det danske kongehus ikke kommenteret den tragedie, der fredag ramte deres 'kolleger' i Holland, da dronning Beatrix' 43-årige søn, prins Johan Friso, blev begravet i en lavine.

LÆS OGSÅ:

Se også: Kronprins raser mens dronningen trøster

Han kæmper fortsat for sit liv fra sin seng på intensivafdelingen på universitets hospitalet i østrigske Innsbruck. Og endnu kan lægerne ikke noget om, hvilke mén han risikerer at få efter at have været begravet i sne i godt 20 minutter. Først sidst på ugen ventes en prognose.

LÆS OGSÅ:

Se også: Prins i koma: Lavinen var langt større

Men Margrethe og co. har sendt varme tanker, masser af medfølelse og håb om god bedring af sted til den hårdt ramte hollandske familie. Det siger kongehusets informationschef Lene Balleby:

- Selvfølgelig har der været personlig kontakt mellem de to familier. De er jo tæt knyttet.

Hvad, der er blevet sagt i forsøget på at trøste i en umiddelbar trøstesløs situation, ønsker hun ikke at oplyse.

- Den danske kongefamilie er jo også glad for at så på ski og er kendt for at være habile skiløbere. Er der nogle i familien, der kunne finde på at køre off piste?

- Det er et spørgsmål, jeg ikke kan svare på, lyder det fra Lene Balleby.

0 kommentarer
Vis kommentarer