Holland: Hele landet føler med de royale

Hollands premierminister har tiltro til, at prins Johan Friso får den bedst mulige behandling efter ulykke

(Foto: Screendump/ De Telegraaf.nl)
(Foto: Screendump/ De Telegraaf.nl)

Hele Holland har dyb medfølelse med den kongelige familie, som er ramt af tragedie, efter at prins Johan Friso fredag blev begravet i en lavine i de østrigske bjerge.

Det siger landets premierminister, Mark Rutte, der har været i kontakt med prinsens mor, Hollands dronning Beatrix.

- Jeg lod hende vide, at hele Holland føler dybt med hende, siger han i en udtalelse til hollandske medier.

Dronningen befinder sig nu ved sin næstældste søns side på universitetssygehuset i Innsbruck, hvor prinsen er indlagt.

Se også: Sådan fandt redningsfolkene prinsen i lavinen

Johan Friso havde ligget begravet under snedyngerne i omkring 20 minutter, inden redningsmandskab gravede ham fri og fik genoplivet ham.

Herefter blev den 43-årige prins fløjet med helikopter til sygehuset i Innsbruck, hvor lægerne oplyser, at prinsens tilstand er stabil, men at han ikke er uden for livsfare.

Se også: Hollandsk prins opgav titel for kærlighed

- Vi ved ikke andet end, at de bedste læger er hos ham, siger Rutte.

- Jeg har stor tiltro til, at han får den bedste behandling, tilføjer han.

Ifølge premierministeren forventer lægerne i Østrig at kunne komme med en prognose for den hollandske prins inden for de kommende dage.

Se også: avine-prins var til Frede og Marys bryllup

0 kommentarer
Vis kommentarer