William og Kate tæt på flykatastrofe

Da engelske prins William og hertuginde Kate fløj hjem efter deres besøg hos det danske kronprinspar i København i november, var de tæt på at ende i en flykatastrofe

Kate og William var på vej hjem fra det danske kronprinspar, da deres fly nær var kommet i problemer. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Kate og William var på vej hjem fra det danske kronprinspar, da deres fly nær var kommet i problemer. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Den engelske prins William og hans hustru hertuginde Kate var nær endt i en flykatastrofe i Heathrow Lufthavn uden for London.

Måtte foretage nødaktion
British Airways-flyet, som parret sad i, var kun 60 meter fra jorden og på vej til at lande, da kaptajnen måtte foretage en nødaktion for ikke at kollidere med et andet fly på landingsbanen.

Piloten fik hurtigt sat farten op og fik flyet til at stige igen for at cirkle over lufthavnen i flere minutter, mens landingsbanen blev ryddet. Det skriver People.co.uk i dag.

Det royale par og deres medpassagerer på det 162-sæders Airbus-fly forblev uskadte.

På vej hjem fra Frede og Mary
Episoden skete den 2. november, da Kate og William var på vej hjem fra København, efter at have spist frokost med det danske kronprinspar Frederik og Mary og deltaget i et Unicef-arrangement.

LÆS OGSÅ:

Se også: Nej tak til jordnødder: Er Kate gravid?

British Airways bekræftede i aftes episoden.

- Vores pilot blev bedt om at tage en overflyvning, som er en standardprocedure, fordi et fly fra et andet selskab ikke havde forladt landingsbanen, siger en talsmand fra det britiske luftfartsselskab.

Buckingham Palace havde i aftes ingen kommentarer til episoden.

LÆS OGSÅ:

Se også: Drama i Kastrup: Norsk kronprinspar evakueret fra fly

0 kommentarer
Vis kommentarer