Rystet Mette-Marit i flydrama: Phew

'Lidt mere spændende end forventet'. Den norske kronprinsesse, der i forvejen lider af flyskræk, har skrevet på Twitter om fly-dramaet i Kastrup søndag morgen

Kronprins Haakon måtte sammen med de øvrige passagerer ud i den københavnske kulde tidligt søndag morgen. (Læserfoto)
Kronprins Haakon måtte sammen med de øvrige passagerer ud i den københavnske kulde tidligt søndag morgen. (Læserfoto)

Kronprinsesse Mette-Marit kom søndag morgen ud for sin største skræk, da hun var ombord på det SAS-fly, der aldrig kom i luften i Kastrup, da den ene motor eksploderede, mens flyet var ved at lette.

Flyet nåede aldrig i luften, og de 135 passagerer ombord blev evakueret via en slidske bagerst i flyet.



Drama i Kastrup: Norsk kronprinspar evakueret fra fly Drama i Kastrup: Norsk kronprinspar evakueret fra fly



Mette-Marit lider af flyskræk, og har flere gange valgt at rejse med tog i stedet for fly, ligesom hun har gennemført flere kurser for at blive kvit sin flyskræk. Hun har også flere gange haft en personlig psykolog med på sine flyveture.

Lidt mere spændende end forventet
Hændelsen søndag morgen har formentlig alt andet end hjulpet på hendes galopperende flyskræk. Alligevel havde den norske kronprinsesse nærvær nok til at skrive på Twitter om oplevelsen:

'Ok, my morning turned out a bit more exciting than expected.. Phew.. #stillnotentirelyoverflightphobia', skrev hun. (På dansk: Ok, min morgen blev lidt mere spændende end forventet. Phew.. #fortsattikkeheltoverflyskrekken).

Det blev efterfulgt af en tak:

'En varm takk til et flott SAS crew som tok godt vare på alle passasjerer.. #peoplewhomakeyoufeelsafe'.

Det norske kronprinspar var på vej hjem fra København, hvor de lørdag aften havde været til fødselsdagsfest hos kronprinsesse Mary, der fylder 40 år i dag.



Mary - 40 r og imponerende lkker Mary - 40 år og imponerende lækker



1 af 3 Det er ikke lige præcis dette syn, man ønsker at se på landingsbanen, hvis man lider af flyskræk. (Læserfoto)
2 af 3 Mette-Marit lider af flyskræk og fik sin værste frygt tæt ind på kroppen søndag morgen i Københavns lufthavn. (Arkivfoto: AP)
3 af 3 Kronprins Haakon måtte sammen med de øvrige passagerer ud i den københavnske kulde tidligt søndag morgen. (Læserfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer