Prins William efterligner gerne sin farmor

Prins William kigger efter dronningen, når han skal navigere rundt i livet som kongelig

Prins William ser op til sin farmor, dronning Elizabeth II. (Foto: Polfoto).
Prins William ser op til sin farmor, dronning Elizabeth II. (Foto: Polfoto).

Den engelske prins William er meget tæt på sin farmor, dronning Elizabeth II. Han og hustruen, Kate, lader sig gerne inspirere af dronningen, når de skal navigere rundt i det offentlige, royale liv.

Den engelske dronning er kendt i offentligheden for at have en klar skillelinje mellem sit privatliv og det offentlige liv som regent.

- Jeg tror ikke, det betyder noget for hende at være kendt. Hun værner meget om sit privatliv, siger prinsen i et interview med tv-stationen BBC.

Se også: Kate Middleton hænges ud som prostitueret

- Hun har skabt sin egen vej. Hun har ikke haft noget kort til at navigere efter. Der er en meget fin balance mellem privatliv, offentlighed og forpligtigelser, siger prins William.

Lillebror Harry udtrykker i interviewet, at han er meget imponeret over, at dronning Elizabeth og prins Philip kan blive ved med at arbejde på samme styrke. Han ville dog ønske, at hans farmor ville skrue en smule ned for blusset.

Ifølge prins Harry må den 85-årige dronning meget gerne slappe lidt af og droppe nogle af de mange offentlige gøremål, der fylder hendes stramme program op.

Se også: Pixie Lott vil giftes med prins Harry

Interviewet med de to prinser er en del af en dokumentar, der bliver bragt i forbindelse med dronningens regentjubilæum den 6. februar. På denne dato overtog dronningen nemlig 60 år tidligere tronen efter sin far.

Selve kroningen fandt dog først sted halvandet år efter, den 2. juni 1953.

Derfor løber festlighederne reelt først af stablen i weekenden 2. - 5. juni 2012 i London.

0 kommentarer
Vis kommentarer