Dansk tilbud på kongelige stripperfotos

Anholdelsen af den tidligere pornoklub-ejer, Mille Markovic, trækker tråde til Danmark i sagen om den svenske konges stripperfotos

Den svenske konge og pornokongens clinch trækker tråde til Danmark. (Foto: AP og Expressen)
Den svenske konge og pornokongens clinch trækker tråde til Danmark. (Foto: AP og Expressen)

Svensk-serbiske Mille Markovic har længe truet med at offentliggøre fotos af den svenske kong Gustaf i pinligt selskab med strippere.

De billeder er svensk politi muligvis nu i besiddelse af, efter de i går aftes anholdt den tidligere pornoklub-ejer.

Men nu trækker sagen tråde til Danmark, hvorfra der angiveligt er kommet et købstilbud på de pikante fotos.

Læs også: Den svenske konge lyver om stripbesøg

- Jeg tror, anholdelsen og den ulovlige trussel hænger sammen med et til tilbud fra Danmark, der omhandler konge-billederne, siger en ven til Milla Markovic til expressen.se.

Vennen mener ikke, at anholdelsen er nødvendig.

- Det er chikane og provokationer fra politiets side.

Læs også: Hele interviewet med den svenske konge

Den anonyme ven fortæller ikke, hvem i Danmark, der har budt på billederne.

Ifølge bt.dk vil Se & Hørs chefredaktør, Kim Hennings, hverken be- eller afkræfte af det skulle være hans magasin, der har forsøgt at købe billederne.

- Sådan nogle ting betragter jeg som forretningshemmeligheder, så det vil jeg helst have lov at holde for mig selv, siger han til bt.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere