Svensk prins i trafikuheld

Carl Philip kørte i sin Porsche, da han blev ramt en anden bil

Her ses prins Carl Philip og prinsesse Madeline til det spanske kronprinsepars bryllup. (Foto: AP)
Her ses prins Carl Philip og prinsesse Madeline til det spanske kronprinsepars bryllup. (Foto: AP)

I går kørte den svenske prins Carl Philip rundt i sin blå Porsche Cayenne i Stockholm. Ved Grand Hotel i den svenske hovedstad blev prinsens bil ramt af en anden.

Her var der en lang kø, og prinsen blev holdende og ventede, da en sort Volvo bakkede ud.

Hørte ingenting
Prinsen holdt stille i sin store firehjulstrækker, mens Volvo'en nærmede sig. Han dyttede gentagne gange, men føreren af Volvo'en kunne intet høre. Til sidst bakkede den uopmærksomme hotelgæst direkte ind i prinsen.

- Carl Philip for ud og begyndte at diskutere med manden, som kørte ind i ham, siger et øjenvidne til Aftonbladet.

Buler i blikspanden
- Det var ikke noget stort sammenstød, men der kom en del buler i forenden af Carl Philips bil, siger vidnet.

Vidnet slår fast, at ingen kom noget til ved sammenstødet, som må anses for harmløst.

Prinsen er selv glad for biler og motorsport.

I maj i år deltog han i motorløbet Porsche Cup, der blev kørt på Ring Knutstorp i Sydsverige.

0 kommentarer
Vis kommentarer