Den svenske konge lyver om stripbesøg

De tre forfattere til bogen ’Den modvillige monarken’ frigiver nu lydspor, hvor stripklubejer og ansatte på stripklubben Gold Club i Atlanta, hiver tæppet væk under Carl Gustav.

Den svenske konge, Carl Gustaf, er en presset mand. (Foto: AP)
Den svenske konge, Carl Gustaf, er en presset mand. (Foto: AP)

Sveriges kong Carl XVI Gustav talte ikke sandt, da han i et tv interview med nyhedsbureauet TT mandag afviste, at han har været på stripklub.

Det hævder forfatterne til bogen ’Den motvillige monarken’.

De har nu frigivet lydspor til de to svenske aviser, Aftonbladet og Expressens hjemmesider, hvor den ene af forfatterne til bogen, Deanne Rauscher interviewer den tidligere direktør for stripklubben Gold Club i Atlanta, Roy Cicola og en kvindelig servitrice på stripklubben, Heather Rellinger.

Læs også: Silvia ignorerede pressen

Begge siger på den båndende optagelse, at den svenske konge var på besøg i klubben i ca. en time 1996, og at han var sammen med en kvinde fra klubben ved navn Nico.

Han var her
- Han var her og jeg gav ham hånden og hilste på ham, siger Roy Cicola.

Den svenske konge nægtede i mandags, at han har besøgt denne og andre stripklubber.

Natklubchefen forklarer i interviewet, at Secret Service ankom til klublokalet ca. en halv time før kongen. Han forklarer endvidere, at Carl Gustav blev behandlet som enhver anden VIP gæst.

Læs også: Mafiakonge lover beviser mod stripperkongen

- Jeg kan huske en pige, Nico. Jeg tror, der var flere, siger Roy Cicola.

- Han kom ind og vi førte ham til et privat rum. Jeg sagde hallo, men vi snakkede ikke sammen. En anden VIP-vært tog sig af ham, fortæller stripklubchefen på båndet.

En kvindelig servitrice ved navn Heather Rellinger fortæller også, at Carl Gustav var på stripklubben.

HØR LYDFILERNE - KLIK HER

- Han var der. Det er alt, jeg kan sige. Jeg siger ikke mere. Han drak champagne, siger kvinden, som forfatterne atter har kontaktet efter interviewet med Carl Gustav i mandags. Her bekræfter hun historien og fortæller, at den svenske konge var sammen med en kvinde ved navn Nico.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere