Silvia vidste alt

Skilsmisse udelukket: Dronningen har lidt i stilhed og har givet et par natlige skideballer

Dronning Silvia har med stor sandsynlighed kendt alt til Carls Gustafs vilde natteliv, vurderer svensk ekspert. (Foto: AP)
Dronning Silvia har med stor sandsynlighed kendt alt til Carls Gustafs vilde natteliv, vurderer svensk ekspert. (Foto: AP)

- Jeg er ret sikker på, at Silvia kendte til kongens forhold til Camilla Henemark, og jeg kan heller ikke forestille mig, at hun har været uvidende om, hvilken type fester Carl Gustaf og hans kammesjukker har holdt, og hvilken type kvinder de har omgivet sig med. Det virker urealistisk, at Silvia ikke skulle vide, hvad størstedelen af indbyggerne i Sveriges hovedstad kendte til. Jeg tror, at hun har vidst alt, men tiet og lidt i stilhed.

Sådan lyder vurderingen fra Thomas Sjöberg, der er ekspert i det svenske kongehus og en af de to forfattere, der står bag bogen ’Den modvillige monark’.

Værket vakte stor opmærksomhed og satte skub i den svenske kongeskandale, da det blev publiceret i efteråret 2010.

Hun har skældt ham ud
I den opsigtsvækkende bog blev det blandet andet beskrevet, hvorledes Carl Gustaf havde haft en affære med Army of Lovers-stjernen Camilla Henemark, og hvordan den svenske konge havde været hyppig gæst på stripklubber og smugkroer.

Læs også: Silvia ignorerede pressen

Selv om Thomas Sjöberg mener, at dronning Silvia har bidt ydmygelserne i sig, tror han også, at dronningen har forsøgt at sætte sig igennem på hjemmefronten:

- Det, jeg har hørt om Silvia, er, at hun er godhjertet og en fantastisk mor. Men også, at hun har sider, der kan opleves som kompromisløse. Når hun bliver vred eller sur, så kan det virkelig mærkes, og så er omgivelserne ikke i tvivl om, at hun ikke er tilfreds. Som dronning er det urealistisk at forestille sig en skilsmisse, eller at hun har forlangt, at Carl Gustaf skulle i terapi. Det eneste, hun har kunnet gøre, er at skælde sin mand ud, når han er kommet beruset hjem sent på natten, vurderer Sjöberg, der beskriver den svenske kongefamilie som splittet og i krise.

Håbløs kvindebedårer
– Det er klart, at kongefamilien er i dyb krise – alt andet er utænkeligt. En familie, som udsættes for den her type pres og stress, har det naturligvis ikke godt. Det viser sig på forskellige måder – blandt andet ved at Madeleine ikke vil komme hjem fra USA. Det viser, at familien er dybt splittet. Det er klart, at når far udskriges som en håbløs kvindebedårer, der har besøgt stripklubber og været i selskab med gangstere, så er det ikke sjovt at samles til søndagsmiddagen på Drottningholms Slot.

1 af 2 Thomas Sjöberg er en af de to forfattere til bogen 'Den modvillige monark'. (Foto: Sven Lindwall/Expressen).
2 af 2 Dronning Silvia har med stor sandsynlighed kendt alt til Carls Gustafs vilde natteliv, vurderer svensk ekspert. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer