Victoria om den kongelige krise: - Det er anstrengende

De seneste dage har den svenske konge været i ude i noget af at stormvejr. Selv er han tavs, men hans datter erkender, at det er ret anstrengende

Den svenske konge er igen havnet i et massivt stormvejr. (Foto: Polfoto)
Den svenske konge er igen havnet i et massivt stormvejr. (Foto: Polfoto)

Tiltagende rygter om den svenske konges hang til letlevende og letpåklædte damer kastede i ugens løb regentparret ud i noget af en krise. En så alvorlig krise, at dronning Silvia i onsdags smed sin vielsesring, inden hun sammen med kong Carl Gustaf dukkede op til et officielt arrangement i Nykvärn.

Da det blev opdaget, at den symbolske ring manglede på Silvias finger, flyttede hun en anden tilfældig ring fra sin højre hånd over på vielsesringens plads. Og hoffet bryggede hurtigt en historie sammen om, at dronningen havde klemt sin finger og derfor ikke kunne passe den ring, hun fik, da hun blev gift med kongen.

Ville lukke sagen
Det nye drama mellem Carl Gustaf og Silvia startede, da en tidligere dømt serbisk natklubejer hævede, at han har billeder af kongen, der er med på en kigger, mens to kvinder har sex. Men de slibrige rygter blev endnu mere saftige, da en af konges bedste venner, Anders Lettström, tilbød at købe billederne.

Det var uden tvivl Lettströms håb, at han med en god pose svenske kroner kunne lukke sagen, men hans tilbud om at købe billederne fik den stik modsatte virkning. Nu er ingen længere det mindste i tvivl om, at billederne faktisk findes.

Den voldsomt pressede kongen skulle torsdag have deltaget i pressemøde i forbindelse med Verdensnaturfonden, WWFs, 40 års jubilæum. Men Carl Gustaf udeblev af frygt for at blive konfronteret med sagen.

Svært og anstrengende
Mens både kongen og den forsmåede Silvia er klappet i, har deres ældste datter, kronprinsesse Victoria, taget bladet fra munden. Da skandalen begyndte at rulle, var hun på officielt besøg i Tyskland med sin mand, Daniel.

- Hvad min far angår vil jeg sige, at det er svært og anstrengende at leve med alt det, der bliver skrevet, siger hun i et interview med den tyske avis Süddeutche Zeitung.

- Men vi er jo ikke de eneste mennesker, der kommer ud for det og som må står sådan noget igennem, siger hun.

Kongens legekammerat
Det er kun et halvt siden, at Carl Gustavs vilde eskapader sidst blev udstillet, da bogen 'Carl Gustaf - den modvillige monark' udkom. Her blev det blandt andet beskrevet, hvordan kongen har haft et forhold til sangerinden Camilla Henemark fra 1990'er gruppen Army Of Lovers. Noget som hun selv bekræftede, da hun kaldte kongen for sin 'legekammerat'.

LÆS OGSÅ: Afsløring: - Jeg var kongens legekammerat

LÆS OGSÅ: Svensk konge i sexskandale

Siden bogen udkom er Carl Gustafs popularitet hjemme på slotte - og i hele Sverige styrtdykket, og mange mener nu, at han bør abdicere og overlade tronen til Victoria.

For knap et år siden ønskede 64 procent af svenskerne, at kongen skulle forblive på tronen, mens kun 17 procent foretrak, at kronprinsesse Victoria tog over. I den nye måling får kongen kun opbakning fra 44 procent af de adspurgte. Næsten lige så mange, 41 procent, foretrækker kronprinsesse Victoria.

1 af 4 I onsdags smed Silvia sin vielsesring. (Foto: All Over)
2 af 4 Senere på dagen havde hun taget en anden ring på fingeren. (Foto: All Over)
3 af 4 Victoria var i Berlin, da den skandalen begyndte at rulle. (Foto: All Over)
4 af 4 Den svenske konge er igen havnet i et massivt stormvejr. (Foto: Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer