Prins William: Du ser fantastisk ud, skat

Da Catherine gik mod alteret i dag, sagde prins William til hende, at hun så smuk ud, fortæller mundaflæser.

Der er kærlighed i luften i London. Prins William viste det måske ikke for kameraerne, men hans hustru fik visket små kærlige hilsner i øret. (Foto: AP)
Der er kærlighed i luften i London. Prins William viste det måske ikke for kameraerne, men hans hustru fik visket små kærlige hilsner i øret. (Foto: AP)

Catherine var fast besluttet på at holde brudekjolen hemmelig, indtil ceremonien begyndte. Også for prins William.

Da hun forlod Goring Hotel kort før brylluppet, skjulte et telt hende, for at kjolen skulle forblive en overraskelse så længe som muligt.

Prins William så først kjolen, da hans brud kom gående op ad kirkegulvet. Men han var angiveligt meget tilfreds, skriver den britiske avis The Telegraph.

- Du ser fantastisk ud, skat, sagde prins William, da Catherine gik imod ham i brudekjolen, der er designet af Sarah Burton fra det britiske modehus Alexander McQueen.

- Ja, den ser fantastisk ud, den er smuk, tilføjede han ifølge Ruth Press, der fra barnsben har benyttet sig af mundaflæsning, fordi hun er født døv, skriver avisen..

Prins William fortalte også vittigheder til sin svigerfar, Michael Francis Middleton, da de to stod ved alteret i Westminster Abbey, inden ceremonien begyndte.

- Det var jo meningen, vi bare skulle have en intim familiefest, sagde prinsen ifølge Tina Lannin, der er mundaflæser for O'Malley Communications.

Men brylluppet i kirken husede hele 1900 gæster, hvorefter 650 fortsatte til reception på Buckingham Palace.

Tina Lannin lagde også mærke til prins Harrys lettere nervøse kommentar til prins Harry, da Catherine ankom til kirken.

- Så, hun er her nu, sagde Harry.

Tina Lannin, der har været døv hele sit liv, er afhængig af mundaflæsning, når hun skal kommunikere. Hun kan mundaflæse på arabisk, spansk, tysk og japansk samt engelsk.

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen