Juraprofessor: - Prins Daniels uddannelse kan være ulovlig

Det svenske hof kan have brudt loven, da de købte en plads til ham på prestigefuld uddannelsesinstitution

Daniel Westling kom foran i køen, da han skulle optages på prestigefuld uddannelse - der iøvrigt er betalt af de svenske skatteydere. Det kan vise sig at være ulovligt. (Foto: AP)
Daniel Westling kom foran i køen, da han skulle optages på prestigefuld uddannelse - der iøvrigt er betalt af de svenske skatteydere. Det kan vise sig at være ulovligt. (Foto: AP)

Den svenske kronprinsesse Victorias mand Daniel Westling er i øjeblikket i gang med en uddannelse i fysiologi på Karolinska Institutet i Stockholm.

Her har det svenske kongehus nemlig købt en studieplads til ham.

Læs: Hans karaktergennemsnit var for lavt: Sådan kom prins Daniel foran i køen

Men nu advarer en juraprofessor i forfatningsret Joakim Nergelius om, at kongehuset kan have brudt loven i forsøget på at udvide prinsens kompetencer.

Professoren påpeger i den svenske avis Expressen, at den svenske stat kun må købe denne form for kompetenceudviklende uddannelser til deres ansatte - og det er tvivlsom, hvorvidt prins Daniel kan betragtes som sådan.

- Jeg har svært ved at se, at man kan kalde det personaleudvikling, eftersom det ikke gælder en medarbejder, siger han til Expressen.

Læs: Familien svigter krise-kongen

Han understreger, at det er hoffet og ikke prinsen, der bevæger sig på kanten af loven og måske har brudt den.

Læs: Så er det Victorias tur til at blive kaldt tyk

Daniels studieplads koster i følge den svenske avis i omegnen af 200.000 kroner, hvis han fuldfører - vel at mærke betalt af skatteborgerne.

Den svenske statsadvokat ved rigsenheden mod korruption Gunnar Stetler undersøgte sidste år det svenske kronprinsparrets finanser.

Hans konklusion var, at prins Daniel ikke var at anse som en offentlig ansat.

Ledelsen ved Karolinska Institutet, hvor Daniel læser, står fast på, at der ikke er sket nogle fejl.

- Den vurdering, vi har lavet, er, at han har et offentligt job og er ligestille med ansatte ved hoffet, siger universitetsdirektør Bengt Norrving til Expressen.

0 kommentarer
Vis kommentarer