Kanonsalutter til Charles

Ugen igennem har den britiske prins fejret sin 60-års-fødselsdag, men fredag var selve dagen

Prins Charles er blevet fejret i en hel uge. (Foto: AP)
Prins Charles er blevet fejret i en hel uge. (Foto: AP)

Prins Charles fejrede sin 60-års fødselsdag i dag til lyden af militære kanonsalutter. Muligvis stadig lidt ør efter et royalt party aftenen forinden.

Faktisk har prins Charles fejret sin runde fødselsdag hele ugen, og det slutter lidt mindre formelt lørdag, når den gamle musikstjerne Rod Stewart møder op for at underholde ham og hans kone, Camilla.

Flere hundrede kongelige var mødt op torsdag aften på Buckingham Palace for at hylde fødselaren. Blandt gæsterne var kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt eksdronning Anne Marie.

Sønnerne William og Harry hyldede deres far, og sagde, at 'han inspirerer os og mange andre'.

Fødselsdagen blev markeret med 41 kanonsalutter i Londons Hyde Park. 62 ekstra knald bragede ud fra Tower of London.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere