Charles ikke helt begejstret for sit job

Prins Charles fylder 60 i morgen og venter stadig på at blive britisk konge. Han er ikke tilfreds med alle sider af sit job

Charles nupper en bajer til, mens han venter på tronen. (Foto: AP)
Charles nupper en bajer til, mens han venter på tronen. (Foto: AP)

Der er fest i det britiske kongehus i disse dage, hvor kronprins Charles' 60-års fødselsdag fejres. Men Charles, der har fødselsdag i morgen, er ikke helt tilfreds med sit job som tronfølger, siger han i et interview med BBC.

På et spørgsmål om, hvorvidt han nyder sin rolle som kommende monark, svarer han:

- Jeg ved det ikke. Noget af det. Det er noget, jeg føler, jeg må gøre for at hjælpe så mange folk, som jeg overhovedet kan, og så også dette land, siger Charles.

Det første arrangement i forbindelse med den runde dag fandt sted i aftes, hvor der var show i et teater i London. Her optrådte blandt andre Rowan Atkinson og John Cleese.

I aften er der gallafest på Buckingham Palace, hvor blandt andet det danske kronprinspar deltager, mens Charles og hans kone Camilla på lørdag holder fest under mere private former.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!