Prinsens kæreste: Han er ikke ledig

Svenske Emma Pernald tager nu uventet bladet fra munden og afviser rygter om om et brud - hun er stadig kæreste med prins Carl Philip, siger hun

Carl Philip er tilsyneladende stadig sammen med sin kæreste gennem ni år. (Foto: Stella Pictures)
Carl Philip er tilsyneladende stadig sammen med sin kæreste gennem ni år. (Foto: Stella Pictures)

I går kunne flere medier - heriblandt ekstrabladet.dk - berette, at 29-årige prins Carl Philip, der er nummer to i arvefølgen til den svenske trone, og hans kæreste gennem de sidste ni år ikke længere danner par.

Nu benægter prins Carl Philips kæreste Emma Pernald dog, at historien skulle holde vand.

- Der har ikke været dramatiske forandringer i mit liv i den seneste tid, siger hun til svenske Expressen.

Ifølge kilder tæt på parret er både Emma og Carl Philip rasende over rygterne.

- Jeg har ladet mig forstå, at der findes en stor interesse omkring mit privatliv. Den seneste tids oplysninger om mit privatliv er udelukkende spekulationer, siger Emma Pernald, der ellers normalt aldrig udtaler sig om private forhold.

Rygterne tog for alvor fart, da prinsen efter sigende blev set med en anden kvinde, som han holdt i hånden.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!