Prinsen er single

29-årige prins Carl Philip, der er nummer to i arvefølgen til den svenske trone, og hans kæreste gennem de sidste 9 år er flyttet fra hinanden

Giftemodne piger med hang til hurtige biler, Jansons Fristelser og udsigt over den svenske skærgård, kan godt begynde at pudse balskoene - Prins Carl Philip er netop blevet single. (Foto: Stella Pictures)
Giftemodne piger med hang til hurtige biler, Jansons Fristelser og udsigt over den svenske skærgård, kan godt begynde at pudse balskoene - Prins Carl Philip er netop blevet single. (Foto: Stella Pictures)

Så er der godt nyt til alle giftemodne ungmøer i det høje nord. Det ser nemlig ud til, at der er en ledig kongesøn i farvandet.

Den svenske prins Carl Philip, 29 år, racerkører, lækkert hår, nummer to i arvefølgen til den svenske trone og generelt hvad man kunne kalde et godt parti, har netop opgivet forholdet til de jævnaldrende Emma Pernald, der har været prinsens kæreste i op mod 9 år. Det skriver både svenske og norske aviser i dag.

De to traf hinanden på en ferie i den fornemme Gøteborgforstad Askim i 1999.

Siden den gang, har Pernald været registret på syv forskellige adresser i den svenske hovedstad Stockholm, men har i realiteten boet sammen med prinsen på hans eksklusive adresse i bydelen Gamle Stan, skriver Aftonbladet.

Men det er slut nu, fortæller avisen, der har fået bruddet bekræftet fra flere uafhængige kilder. Dog ikke det svenske hofs officielle kanaler, der stadig ingen kommentarer har til sagen.

Aftonbladet har til gengæld talt med hofeksperten Catarina Hurtig, der fortæller, at bruddet er sket i løbet af den seneste uge. Prinsen er blevet set holdende en anden kvinde i hånden, og ifølge Hurtig, har han så meget stil, at han aldrig ville have kunnet finde på at gøre noget lignende, hvis ikke han havde gjort sit tidligere forhold forbi.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!