Nygift prinsesse venter en datter

Prinsesse Madeleines første barn bliver en lille pige. Hun ventes at nedkomme om knap fire måneder

Prinsesse Madeleine blev gravid meget kort efter sit bryllup. (Foto: All Over Press)
Prinsesse Madeleine blev gravid meget kort efter sit bryllup. (Foto: All Over Press)

Den gravide prinsesse Madeleine venter en datter med sin mand, Christopher O'Neill, oplyser det svenske kongehus.

Se også: Gravid prinsesse i hopla: Det føles så skønt

Det var det royale ugeblad Svensk Damtidning, som først bragte historien, der nu bekræftes fra officiel side:

- Jeg har talt med prinsesse Madeleine, og oplysningerne stemmer, siger Annika Sönnerberg, hoffets fungerende informationschef, til Aftonbladet.

Se også: Svensk prinsesse om lyngraviditet: - Det skete lidt hurtigt

- Vi må vende tilbage med detaljerne og yderligere information, fremfor alt om hvor fødslen skal finde sted, tilføjer hun.

Første barn
Det er parrets første barn, der nu er på vej - og prinsessen ventes at nedkomme i slutningen af februar eller starten af marts næste år.

I den aktuelle svenske tronfølge er Madeleine nummer fire efter kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Carl Philip.

Madeleine Thérèse Amelie Josephine Bernadotte blev gift med Christopher O'Neill i Slotskirken i Stockholm 8. juni i år.

Se også: Ups! Chris begik brøler i kirken

Før brylluppet havde den svenske prinsesse levet et relativt anonymt liv i storbyen New York i tre år - først alene og siden sammen med sin amerikanske partner, der arbejder i finanssektoren.

Se også: Madeleines frækkeste gæst

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere