Kate budt velkommen af bare baller

Den britiske hertuginde og hendes familie har netop taget hul på en tre uger lang rejse rundt i Oceanien

Hertuginden er sammen med sine to prinser på New Zealand. (Foto: AP)
Hertuginden er sammen med sine to prinser på New Zealand. (Foto: AP)

Prins William og hans kønne kone, hertuginde Kate af Cambrigde, er trukket i arbejdstøjet. De kommende tre uger skal parret og deres otte måneder gamle søn på rejse rundt i Oceanien.

Det er prins Georges første officielle rejse, og den lille gut tog mandag sammen med sine forældre hul på turen med et besøg i Wellingtong på New Zealand.

Se også: Kate dropper kronjuvelerne

George sad trygt på sin mors arm, da den lille familie forlod flyet. Helt så tilfreds så Kate ikke ud med situationen, for mens hun holdt styr på trapper og barn, løftede vinden i hendes kjole og hertuginden måtte sande, at hun ankom til New Zealand som en anden Marilyn Monroe.



Kate havde sus i skørtet, men fik reddet situationen, inden kjolen røg helt op om ørerne på hende. (Foto: AP)
Kate havde sus i skørtet, men fik reddet situationen, inden kjolen røg helt op om ørerne på hende. (Foto: AP)


Kort efter ankomsten blev William og Kate budt velkommen af feststemte skolebørn og maori-krigere, der viste deres bare baller for det royale par.



Kate hilste på en barrøvet maori-kriger. (Foto: AP)
Kate hilste på en barrøvet maori-kriger. (Foto: AP)


Kate hilste smilende på de bar-rumpede krigere og måtte også nusse næse, som man gør på de kanter, når man hilser på hinanden.

George deltog ikke i den del af programmet, men den lille purk er rejsens helt store trækplaster. Omkring 450 journalister er akkrediteret til at følge prinsen og hans forældre.



Kate hilste på på lokal manér. (Foto: AP)
Kate hilste på på lokal manér. (Foto: AP)


1 af 2 Sikke en velkomst. (Foto: AP)
2 af 2 Hertuginden er sammen med sine to prinser på New Zealand. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer