Prins Charles' svoger faldt pludselig død om

Hertuginde Camillas bror er som 62-årig død i New York. Han faldt, da han var ved at tænde en cigaret.

(Arkivfoto. AP)
(Arkivfoto. AP)

Det britiske kongehus er i sorg, efter at Prins Charles' svoger, Mark Shand, er død i New York i USA. Det skriver BBC.

- Hertuginden, Prinsen af Wales og hele hertugindens familie er fuldkommen knust af dette pludselige og tragiske tab, lyder det i en erklæring fra det britiske kongehus.

Ifølge BBC's oplysninger var 62-årige Mark Shand, der er hertuginde Camillas bror, ved en velgørenhedsbegivenhed tirsdag aften ude for at ryge en cigaret, da han faldt og slog hovedet mod fortovet.

Kvæstelserne var så alvorlige, at han døde af dem på hospitalet onsdag.

0 kommentarer
Vis kommentarer