Barbados dropper dronningen

Barbados vil være republik

Dronning Elizabeth må vinke farvel til Barbados
Dronning Elizabeth må vinke farvel til Barbados

Da den britiske dronning Elizabeth blev født i 1926, strakte det britiske imperium sig over det meste af verden.

Men siden 2. verdenskrig har flere og flere kolonier opnået uafhængighed - og nu går østaten Barbados det sidste skridt og vil erklære sig for republik.

Det skriver ABC News og Reuters.

På tide
Barbados blev uafhængigt i 1966, men har ligesom Australien og Canada fortsat haft en formel forbindelse til det britiske kongehus.

Kritikere har kaldt tilknytningen for de sidste rester af imperialismen.

Men i forbindelse med 55-året for Barbados' uafhængighed, der skal fejres i november 2021, vil landet erklære sig for republik.

Det siger Barbados' guvernør general Sandra Mason.

'Tiden er kommet til fuldt at lægge vores koloniale fortid bag os'.

Hun kalder det for et 'logisk skridt', at landet får sit eget øverste overhoved og bliver fuldt uafhængige.

Deres beslutning
Det britiske kongehus kalder beslutningen for Barbados' egen.

'Vi har et holdbart partnerskab og vil fortsat samarbejde med dem sammen med alle vores værdsatte caribiske partnere,' siger en repræsentant for kongehusets udlandskontor i en udtalelse.

29 kommentarer
Vis kommentarer