Den spanske konge tager titel fra sin skandale-søster

Den spanske konges søster, Cristina de Borbon, ventes i løbet af i år at skulle møde i retten i sag om skattesvindel

Cristina de Borbon kan blive det første medlem af den spanske kongefamilie, der straffes ved en domstol i landet. (Foto: AP)
Cristina de Borbon kan blive det første medlem af den spanske kongefamilie, der straffes ved en domstol i landet. (Foto: AP)

Spaniens konge, Felipe VI, har taget titlen som hertuginde fra sin søster, der snart skal møde i retten i en skattesag, der kan ende med den første straf til et medlem af kongehuset.

Sagen om skattesvindel kommer i kølvandet på andre uheldige historier i kongefamilien, og sidste sommer valgte kong Juan Carlos at abdicere.

Se også: Spansk prinsesse skal for retten i skattesag

Kong Felipe VI overtog tronen efter sin far, og den 47-årige konge viser med sin beslutning om søsteren Cristina de Borbons titel tilsyneladende vilje til at styrke den skandaleombruste families omdømme.

Sagen om skattesvindel er knyttet til en efterforskning af en række transaktioner, som Cristina de Borbons mand, den tidligere olympiske håndboldspiller Iñaki Urdangarín, har foretaget, og som har ført til anklager om millionsvindel.

Prinsesse Cristina er her spottet på en gade i Barcelona i april. (Foto: AP/Manu Fernandez) Kendte Derfor kan kongens søster ende i fængsel

Der er to anklagepunkter om skattesvindel mod Cristina de Borbon.

Dømmes kongesøsteren skyldig i skattesagen, vil det være første gang, at et medlem af den spanske kongefamilie straffes ved en domstol i landet.

Titlen som hertuginde af Palma de Mallorca blev tildelt Cristina de Borbon af kong Juan Carlos, da hun blev gift i 1997 med Iñaki Urdangarín.

Både Cristina de Borbon og hendes mand har nægtet sig skyldige i skattesnyd.

21 kommentarer
Vis kommentarer