Det skal den lille svenske prins hedde

Det er et vældigt fint navn og føles kongeligt, siger hofreporter på Aftonbladet

Det svenske prinsepar er nu hjemme på Drottningholms Slot med deres lille søn. (Foto: All Over Press)
Det svenske prinsepar er nu hjemme på Drottningholms Slot med deres lille søn. (Foto: All Over Press)

Sønnen til svenske prinsesse Sofia og prins Carl Philip skal hedde Alexander Erik Hubertus Bertil, oplyser kong Carl Gustaf på et statsrådsmøde.

Prinsen skal til dagligt kaldes Alexander, fortalte kongen.

- Det er et vældigt fint valg af navn. Det føles kongeligt og alligevel valgt med hjertet, mener Aftonbladets hofekspert Jenny Alexandersson.

Se også: Sveriges prinsesse Sofia har født

Det med kongeværdigheden ligger ikke lige for.

Den lille Alexanders far, Carl Philip, er bror til Sveriges kronprinsesse og er kun nummer tre i den svenske tronfølge.

Den lille prins skal samtidig udnævnes til hertug af Södermanland.

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, holdt den lille prins i favnen ved dagens statsrådsmøde, og han beskriver oplevelsen som 'magisk'.

Se også: Medie: Kongehus får millioner i det skjulte

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere