Efter 'Megxit': Harry tilbudt nyt job

Prins Harry er blevet tilbudt job i en ny 'royal familie'

Få historien på ét minut her. Video: Bang Showbiz

Nyheden om prins Harry og Meghans tilbagetrækning som seniormedlemmer af den kongelige familie er nået ud til hele verden, og burgerkæden 'Burger King' tilbyder nu prins Harry at blive medlem af en ny 'royal familie'.

I flere opslag på Twitter tilbyder Burger King deres egen papir-krone til prins Harry.

'Du har altid et job i vores kongerige', skrev de 8. januar, og mandag fulgte de så op med et tilbud om en deltidsstilling.

Særligt i Argentina har man brugt det vidt omtalte 'Megxit' som PR-stunt ved at køre reklamer, hvor de lover en ny krone til Meghan og prins Harry.

'Tilbuddet' kommer, efter at parret har sagt, at de vil arbejde og blive 'økonomisk uafhængige'

Burger Kings Twitter-profil er kendt for at være til den humoristiske side. I 2015 skrev de blandt andet på 'World Peace Day' 21. september, at man havde slået sig sammen med McDonalds for at lave en ny 'McWhopper'.

Ikke så overraskende har hverken prins Harry eller Meghan kommenteret Burger Kings generøse jobtilbud.

6 kommentarer
Vis kommentarer