Endnu et royalt bryllup på vej

Prinsesse Eugenie af York skal giftes med sin kæreste gennem syv år

Prinsesse Eugenie af York skal giftes med sin kæreste gennem flere år. Foto: All over press
Prinsesse Eugenie af York skal giftes med sin kæreste gennem flere år. Foto: All over press

Det er ikke kun prins Harry, der skal giftes i 2018. Englænderne kan se frem til endnu et bryllup af den royale karakter.

Det engelske kongehus har netop annonceret på Twitter, at 27-årige prinsesse Eugenie af York skal giftes med sin 31-årige kæreste Jack Brooksbank.

- Hertugen og hertuginden af York er glade for at kunne meddele forlovelsen mellem prinsesse Eugenie og Mr. Jack Brooksbank, skriver det engelske kongehus på Twitter.

Ifølge opslagene på kongehusets Twitter, blev det unge par forlovet i Nicaragua tidligere på måneden.

I et sidste tweet fra kongehuset afsløres det også, at parret skal giftes i efteråret 2018 i St George's Chapel i Windsor.

Parret har kendt hinanden siden 2011, hvor de mødte hinanden på en skitur på det schweiziske resort Verbier.

Jack Brooksbank er tidligere manager for en klub kaldet 'Mahiki' - et in-sted i Mayfair, som er favorit blandt de rige og kendte i England. Både prins William og Harry har besøgt stedet.

Parret har kendt hinanden siden 2011. Foto: All over press
Parret har kendt hinanden siden 2011. Foto: All over press
 

Ifølge The Telegraph er hans forældre også meget glade for nyheden om, at det unge par skal giftes.

- Vi er meget lykkelige og spændte for dem begge, siger hans forældre ifølge mediet.

Prinsesse Eugenie og Jack Brookbanks bryllup kommer til at finde sted efter hendes fætter Harrys, der skal giftes med skuespilleren Meghan Markle i maj.

Se også: Datoen er sat: Royalt bryllup på vej

12 kommentarer
Vis kommentarer