Fødte i nat - familieforøgelse i kongehuset

Svenske prinsesse Madeleine fødte i nat sit tredje barn, oplyser det svenske kongehus

Madeleine og Chris O'Neill blev gift i 2013. Sammen har de nu tre børn - Leonora, Nicolas og en endnu unavngiven lillesøster. Foto: AP
Madeleine og Chris O'Neill blev gift i 2013. Sammen har de nu tre børn - Leonora, Nicolas og en endnu unavngiven lillesøster. Foto: AP

Se også: Svensk prins om familielivet: - Det er kaos!

Prinsesse Madeleine fødte i nat sit tredje barn. Faderen er den britisk-amerikanske forretningsmand Chris O'Neill, og det meddeles i et Instagram-opslag fra det svenske kongehus, at både mor og barn har det godt.

Desuden oplyses det, at fødslen fandt sted præcis klokken 00.41, så eventuelle overtroiske royalister kan allerede nu gå i gang med at lægge præcist horoskop for kongehusets seneste tilføjelse.

Den nye prinsesse vejer 3465 gram og er 50 centimeter lang, oplyses det.

Et opslag delt af Kungahuset (@kungahuset) den

I en pressemeddelelse fra hoffet udtaler den stolte far, at den nyfødtes to søskende Leonore (født i 2014) og Nicolas (født i 2015) glæder sig til at få deres lillesøster at se.

- Vi er meget glade for familieforøgelsen. De ser meget frem til at møde deres lillesøster, lyder det blandt andet i en pressemeddelelse ifølge den svenske avis Expressen.

Syvende barnebarn
Parret, der er bosat i London, meddelte i begyndelsen af februar, at de havde planlagt, at fødslen skulle finde sted i Sverige.

I meddelelsen fra det svenske kongehus fremgår det, at fødslen fandt sted på Danderyds Sjukhus, der ligger i Stockholm.

Den nyfødte prinsesse bliver kong Carl Gustaf og dronning Silvias syvende barnebarn.

Den 35-årige prinsesse Madeleine er regentparrets yngste barn efter kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip.

Se også: Kønnet holdes hemmeligt: Prinsessen har født

42 kommentarer
Vis kommentarer