Inspireret af mormor: Grace Kellys barnebarn gift

Grace Kellys barnebarn Charlotte Casiraghi blev gift med faderen til sit andet barn lørdag

Smukke Caroline Casiraghi er blevet gift. Foto: AP
Smukke Caroline Casiraghi er blevet gift. Foto: AP

Charlotte Casiraghi har aldrig fulgt den kongelige drejebog - til trods for at den 32-årige model, skribent og springrytter er nummer 11 i rækken til Monacos trone.

Casiraghi, der er et kendt ansigt i modekredse, er datter af prinsesse Caroline af Hannover og barnebarn af fyrst Rainier og hans kone, den tidligere filmskuespiller Grace Kelly.

Lørdag 1. juni blev hun gift med filmproducenten Dimitri Rassam ved en såkaldt civil ceremoni ved Monacos prinselige palads.

Charlotte Casiraghi og Dimitri Rassam på deres bryllupsdag. Foto: Eric Mathon/Princely Palace
Charlotte Casiraghi og Dimitri Rassam på deres bryllupsdag. Foto: Eric Mathon/Princely Palace
 

Det skriver Vogue.

Parret, der har kendt hinanden det meste af deres liv, da deres mødre er veninder, har sønnen Baltazar på seks måneder sammen.

Se også: Skilsmisser, utroskab og uægte børn: Her er de kongelige skandaler

Casiraghi har - ligesom det meste af sin mildest talt kulørte familie - aldrig fulgt de 'regler', som mange forbinder med kongelige.

Hun har eksempelvis sønnen Rafaël på fem med sin ekskæreste - den franske komiker og skuespiller Gad Elmaleh. Parret blev aldrig gift, og sønnen indgår derfor ikke i arvefølgen.

Casiraghi med ekskæresten Gad Elmaleh. Foto: AP
Casiraghi med ekskæresten Gad Elmaleh. Foto: AP
 

Det samme gør sig i øvrigt gældende for hendes onkel, prins Albert, der har to børn uden for ægteskabet.

Bruden var i en kort blondekjole designet af franske Saint Laurent med tre sløjfer, der angiveligt skulle være inspireret af den kjole, som hendes stilsikre mormor bar til sit civile bryllup i 1956.

Sløjfen på Grace Kellys kjole skulle have inspireret hendes barnebarn. Foto: Getty Images
Sløjfen på Grace Kellys kjole skulle have inspireret hendes barnebarn. Foto: Getty Images

Grace Kelly og prins Rainiers kirkebryllup var en noget større anlagt begivenhed. Foto: Getty Images
Grace Kelly og prins Rainiers kirkebryllup var en noget større anlagt begivenhed. Foto: Getty Images
 

Blandt gæsterne var hendes onkel prins Albert, hans kone, prinsesse Charlene, og parrets tvillinger, prinsesse Gabriella og prins Jaques.

Derudover deltog hendes mor, prinsesse Caroline, hendes to brødre, Andrea og Pierre Casiraghi, og hendes halvsøster, Alexandre af Hannover.

Parret forventes at holde en stor fest i Frankrig senere på sommeren.

Se også: Efter faderskabssag: Prins erkender uægte datter

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere