Kongen kalder Engle-prinsesse til orden

Kong Harald skal sikre Norge mod misbrug af titel

På Europaturneeen med 'The Princess og the Shaman'-showet, besøgte prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek København. Foto: Ole Steen
På Europaturneeen med 'The Princess og the Shaman'-showet, besøgte prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek København. Foto: Ole Steen

Lige som i eventyrerne er det meget svært at være en rar konge med en anderledes og grænsesøgende datter.

Kong Harald og fruen ser ud at forsøge at finde en grimasse, der kan passe og en løsning på 'shaman- og titel-problemet'. Foto: AP
Kong Harald og fruen ser ud at forsøge at finde en grimasse, der kan passe og en løsning på 'shaman- og titel-problemet'. Foto: AP
 

Men ligegyldigt hvor meget den norske kong Harald river sig i det hår, han ikke har, kan han ikke sno sig uden om at skulle kalde sit ældste barn til orden.

Se også: Kæreste med 'kvaksalver' - men nordmændene vil beholde prinsessen

Prinsesse Märtha Louise har fået flertallet af nordmændene op i det røde felt - ikke så meget fordi hun fortsat taler med engle, for det anses for harmløst, og det har hendes landsmænd lettere hovedrystende accepteret. Men fordi hun har fået en såkaldt shaman-kæreste, som hun bruger sin titel på at sælge kurser og lignende sammen med.

Se også: Ånd, engle og healing i København

Folket koger, og pressen skriver ofte uskønne ting om prinsessen, som de mener kommercialiserer sin titel og dermed kongehuset. Og dette kan kongen - uanset hvor meget han måtte ønske, at datteren bare har det godt - ikke sidde overhørigt.

Prinsessen og Shamanen ønskede ikke at besvare spørgsmål fra pressen. Foto: Ole Steen
Prinsessen og Shamanen ønskede ikke at besvare spørgsmål fra pressen. Foto: Ole Steen
 

Shaman Durek, som prinsessens kæreste vil kaldes, skabte ramaskrig, da han hævdede, at han kunne helbrede kræft, og selv om påstanden blev trukket tilbage, var skaden sket i forhold til den norske offentlighed.

Se også: Prinsesse raser over kendt journalist

Så da Engle-prinsessen og shamanen begyndte deres indbringende Europa-turné med titlen 'The Princess and the Shaman' var målet fyldt.

I nordmændenes øjne bør et såkaldt 'kvaksalver-show' ikke kaste skygger over kongehuset.

Den norske presse - ikke mindst den kritiske del af den - var mødt talstærkt op i København, for at prøve at lokke ord ud af parret. Foto: Ole Steen
Den norske presse - ikke mindst den kritiske del af den - var mødt talstærkt op i København, for at prøve at lokke ord ud af parret. Foto: Ole Steen
 

Derfor er kongen nu gået i dialog med sin datter om brugen af prinsesse-titlen, fortæller han i NRK. Fra at have forholdt sig tavs, mens uvejret for alvor rasede, fortæller han nu, at både han og dronningen nøje følger med i den offentlige mening, og at de taler med prinsessen om det, skriver nrk.no.

Se også: Prinsessen om sin svære opvækst: - Jeg følte mig så alene

- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke udtale mig om, hvor langt vi er nået i vores samtaler, men jeg kan sige, at vi forsøger at få en ordning i stand, forklarer kongen.

Tidligere har kronprins Haakon sagt, at han gerne så, at man fik sat ord på i hvilket omfang, man kan benytte sin titel i forbindelse med en erhvervsvirksomhed.

Se også: Nordmænd raser: Prinsesse tog hijab-klædt hofdame med til begravelse

Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek mener sig hetzet af især norsk presse. Foto: Ole Steen
Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek mener sig hetzet af især norsk presse. Foto: Ole Steen
 

Prinsesse Märtha Louise frasagde sig i 2002 sin apanage, idet hun ønskede at klare sig selv og frigøre sig fra de krav, som følger med at være 'statsligt ansat'. Og mange nordmænd mener nu, at tiden er inde til, at hun som erhvervskvinde med særlig baggrund også frasiger sig titlen, inden det, de anser for misbrug, kammer over.

Beholder hun den, mener mange, at hun så skal afholde sig fra at bringe sig på kant med norsk lovgivning, idet hun sælger kurser sammen med en kæreste, som mange mener, er kvaksalver.

50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!